United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun Droskekuskene sad uanfægtede og saa' betænkelige paa Smaapengene i de flade Hænder før de vendte og kørte bort. Inde i Garderoberne og Gangene, hvor man mærkede Gasluften og Støvet, fik Folk endnu mere travlt: Ouverturen var begyndt, man hørte den ned -Skynd dig, skynd dig dog, raabte Berg, Tæppet gaar. Der var allerede dæmpet i Salen.
Et mere uhyggeligt Sted end den store Hule, saadan som den tog sig ud ved en eneste Fakkels Lys, kan man ikke tænke sig. Utallige Flagermus sværmede omkring i Gangene og opfyldte Luften med en underlig, aandeagtig Hvisken, medens Hulen var helt gennemtrængt af den ejendommelige Lighuslugt, som jeg havde lagt Mærke til ved vort første Besøg, og som Ord ikke kan beskrive.
Helst vilde de alle i Lag med ham, og han saá dem ikke. Aldrig saa meget som et Blink, det mindste Skub hen mod Væggen i Gangene, et Knib i Armene ingenting. Aldeles som de slet ikke var Fruentimmer. Saadan var han; det var dog irriterende. Franz bemærkede dem slet ikke.
Kun to Gange endnu i disse femten Aar kom Onkel Joachim til Havslunde; men ingen af Gangene fik han Brodersønnen i Tale. Derimod vænnede Pigebørnene sig lidt efter lidt til ham og besøgte ham af og til paa Ravnsholt, hvor han da holdt lange Lovtaler for dem over deres Moder, medens han samtidig betroede dem, at deres Fader var en Vindbøjtel og burde skydes.
-Det har jeg set. -Nu er vi hjemme, sagde Ida. De var ved Porten. -Men jeg følger Dem til Plankeværket, sagde Karl. Og de gik, adstadigt, ind forbi Vagten, frem i den store og tavse Gaard, hvor Gangene halvt oplyste laa som i et halvvaagent Blund. -Hør vore Skridt, sagde Ida sagte: her er Ekko i Gaarden. -Ja, sagde Karl. De gik forbi Lægernes Gang.
Ogsaa de to Fruer listede ud af deres Krog og sneg sig ned gennem Gangene. De kom ned i Foyeren, Latteren og Støjen af Skuespillerflokken døde bort henne i Korridoren.
Hendes Højhed lod Kammerjomfruen tænde Kandelabrerne paa Kaminen. -Lad Hans Højhed Hertugen sige, jeg befinder mig ilde. -De kan gaa. Jeg behøver Dem ikke. Lakajen drev af i en af Gangene. -Men #hvor var I#, sagde Kammerjomfruen. -Paa Terrassen, Jomfru.... -Saa? Franz De er utaalelig ... Hvad vilde Hendes Højhed der? -Vi #gik#, siger Lakajen. -Gik? -Ja og stod som "Statuer"....
Dørene blev revet op, og man fløj gennem Gangene Lange i Spidsen ned for at valse. Krause havde travlt og styrtede fra Loge til Loge. Nede jog Frøknerne fra Arm til Arm, og Marskallernes Dannebrogs-Skærf flagrede i Valsen. Oppe i Logen sang de, hilsende med Glassene; de valsede mellem Stolene og stødte mod Væggene inde fra Bergs Selskab lød et »Victoria« ud gennem Larmen.
Det var, som skulde hun kvæles; der var ikke Plads til Hjærtet i hendes Bryst. Hun gik op og ned i Gangene i Haven, blot med et Tørklæde om Hovedet. Hun mærkede hverken Rusk eller Slud. Men hun maatte gaa Plænen rundt og rundt. Saa, da Tiden kom, da hun skulde hente ham, var alt pludselig forbi, Uro og Angest. Hun følte kun en eneste overmægtig Længsel efter at se ham. Hun skulde se ham igjen.
Han gik ned i Gangene, hvor det skumrede; dér drev han op og ned, han standsede foran Dørene, og han tog Dameskoene op med nænsomme Hænder og saá paa dem længe; og han lagde Haanden ned i dem, saa troede han, han kunde fornemme Føddernes lune Varme. Den Dag skælvede han, blot han nærmede sig en Kvinde. Duften fra en bøjet Nakke slog op imod ham og jog ham Blodet i Strøm til Kinderne.
Dagens Ord