United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kongen var i farligt Lune, lod det til, han saa fra den ene til den anden med de stramme Øjne paa en egen afmaalt Maade, hele hans Mine var tung og ladet. Mikkel lagde ikke meget Mærke til de andre.
Da rakte Axel sig frem over Bordet og borede sit Blik i Mikkel Thøgersens, han foreslog ham en Ting, dæmpet og som kunde der ikke være Tale om andet. Mikkel trak paa Næsetippen, et sjældent Udtryk for Lune hos ham; for sit indre Blik saa han Galejen , han nikkede og strøg sit Skæg.
Fra Urnebygaard tog de til Byen tidligt, thi Ellen holdt ikke af Efteraarets Dryp fra Træerne og Bladdansen over Plænerne fra København i April til Paris, fra Paris atter hjem. Og overalt var Livet lige tomt, men hver Dag altid opfyldt. Paa den Maade gled hendes Liv. -Men undertiden kunde hun i sin Ladhed pludselig streifes af et Lune.
Den gamle Mand sad og frydede sig over det store, lune Rum og den varme, søde Em, frydede sig over de lange Borde, de hvide Duge og Lysene, der stod hen over Dugene i deres Flaskehalse og lyste saa festligt. Og han frydede sig over Kvinderne, der for frem og tilbage gennem Emen, ikke fordi det var Kvinder, for man er som Regel færdig med Kvinder, naar man er 80 Aar, men fordi de havde saa travlt.
Jeg vil skyde ham i Aften, gaa ned til Gaarden i Nat og klynge ham op paa Væggen uden for Sovekammervinduerne, saa vil alle faa ham at se i Morgen, og jeg ved, at i hvert Fald een vil vide, hvem der har dræbt ham. I Aften, naar du gaar fra Grav, mødes vi to. Og saa lige ind i de evige Hønsegaarde. Det er for tidligt. Lidt endnu kan du ligge i Ro og fordøje dybt i Jordens lune Mørke.
Og de tre, der nu sad tilbage i Bondens varme, lune Røgstue og talte om dem, der gik afsted gennem Mørket og Regnen. Hvor vilde de ikke se paa ham, hvis Døren gik op, og han traadte ind i Stuen. De vilde smile til ham og sige, at han havde baaret sig fornuftigt ad. Men hvordan vilde de ikke se paa ham. Pjalt, Pjalt. Nej, nej. Han maatte holde ud, nu han var begyndt. Men det var dumt, du gik med.
Det er hendes Soveværelse! Jeg tror, hun er derinde, det plejer hun i hvert Fald at være, naar hun er i ondt Lune.« »Naa, hun gaar vel nok ind paa at lade mig se Værelset under disse Omstændigheder.« Carman tvivlede og fik Ret. To Gange maatte de banke paa Døren, inden hun svarede.
Om nu dette landlige Negligé lod hendes Mund synes mindre utilnærmelig, end min Respekt før havde fundet den, eller om denne Farve som et Tegn paa vort barnlige Lune kom min naturlige Frygtsomhed til Hjelp nok er det, at jeg ved dette Syn fik en ubetvingelig Lyst til at kysse hende.
Kammerjunkeren for. Claus . Ah, du mener, at jeg.... Jørgen . Og den naadige Frue.... Claus . Vi skulde foreslaae Baronen det? Jørgen . Ja, men ikke før efter Maaltidet, for saa er Herren ved godt Lune ... og saa er Skriveren kanskee ogsaa bedre oplagt. Claus . Og saa troer du, at Skriveren.... Jørgen . Kunde forløbe sig ... jo, det tænker jeg nok, naar der bliver pirret lidt ved ham.
Jaja, sagde Kongen trøstende. De tav, og han saa paa dem. Jaja, udbrød han igen stærkere. Der er ingen Ulykke sket endnu. Mikkel kommer igen. I kan . . . I kan blive her saalænge, vi skal snakke med Bertram. Kom I kun denne Vej. Naa saa I spiller? Jo! Jakob slog glad og undselig paa Violinbælgen, mens de satte sig i Gang. Den gamle Konge gik foran og rømmede sig i ypperligt Lune. Ho!