United States or Mozambique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det havde været en usædvanlig uheldig Sæson for "Pilgrim", en lille, solid Hvalfanger-Skonnert-Brig, der tilhørte en rig kalifornisk Skibsejer, James W. Weldon. Hvalfangsten havde givet et saa daarligt Resultat, at Kaptajn Hull havde været nødt til at forlade sit sædvanlige Territorium i Sydhavet allerede i Begyndelsen af Januar, længe før Hvalfangerne plejer at vende hjem.
Det plejer ellers at være Forlis langt borte, fjernt henne i Verden, der berøver Fanøkvinderne deres Fædre, Mænd, Kærester, Brødre.
„Det er jo det Svar, som plejer at gaa forud for deres Forsvinden,“ sagde Moderen og begyndte ogsaa at græde. Endelig skete det, at alt vendte sig mere og mere mod Vinteren, og saa var det Vinter en skønne Dag. Og det hændte, at Ilimageq ligesom sin Broder i de Tider, da Mørket faldt tæt om Landene, gik ud og kaldte Bopladsfællerne sammen. „Jeg vil foretage en Aandeflugt,“ sagde han.
Derpaa rejste den store Aandemaner bort, og alle bragte ham Gaver for det, han havde gjort. Og hans Spaadom gik i Opfyldelse. Drengen sygnede først hen; hans ene Ben blev sygt, alt Kødet raadnede bort, og alle Senerne laa blottede. En Dag, da det var aller værst, skulde man se til det: Ia ia ia! Tænk, da faldt der store Maddiker af den Slags, som plejer at være paa Menneskelig, ud af Saaret.
Men der er én Ting, jeg vil bede Dig om, Isidor, og det er, at Du ikke vil tegne et grinagtigt Billede af mig med brændende Hjerter eller saadan noget paa, som Du plejer, for jeg elsker Dig saa trofast, maa Du tro, at det ikke er til at gøre Nar af; og kan Du ikke lade være at tegne, Isidor, vil Du saa for Guds Aasyn love mig ikke at vise det til Søstrene?
Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden. Thi vi ere Lemmer på hans Legeme. Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
Jo e ... men jeg kerer mig ikke om at blande mig i andres Affærer. Nej, det plejer Du jo ikke! lød det skarpt Hva' drejede det sig saa om? Ja, nu kommer de vel snart, saa faar Du jo sæl Besked. Hans rejste sig brat: Ja, saa gaar jeg ud og ser til Folkene ... De er vel sat i Arbejde?
-Mig, sagde Excellencen, og han stod med bøjet Hoved, i en saa besynderlig Stilling øm eller frygtagtig foran Hendes Naades Seng. -Hvordan har Du sovet? spurgte han. -Du har rumsteret længe, svarede Hendes Naade, uden at flytte sit Blik fra Baldakinen. -Som jeg plejer, sagde han og kyssede Haanden, som hendes Naade havde faaet frem af mange Tæpper. -Og nu kør' jeg, sagde han.
Og saa er jeg ogsaa bange for, Onkel, at Du selv vilde fortryde det, naar Du fik talt os. Tror Du? mumlede han Kan sgu gerne være. Men saa var I der! Han haltede op og ned ad Gulvet: Passer han Gaarden? Ja e, det gør han vist ... Mig har han jo aldrig sat ind i sine Sager. De siger, at han spiller? Vel ikke mere end han plejer ... Faar Du, hvad Du skal bruge? Ja.
Da vi saa fik Doktoren hentet til Kokken, og der blev gjort lidt Oplivningsforsøg, bare for en Sikkerheds Skyld, saa syntes vi, der var ligesom lidt Tegn til Liv, og saa blev vi ved at rumstere med ham, vi børstede ham under Fødderne og gned ham med Brændevin paa Brystet, det plejer at være godt, og vi skønnede ogsaa, at nu begyndte han at røre sig, saa skal A lige love for, at Doktoren blev ivrig, han smed sin Frakke og arbejdede med Kokken, til Sveden gjorde ham saa drivende vaad, at man skulde tro, det var #ham# og int Kokken, der havde været i Havet ... Naa, han kom jo da helt til Live omsider, Kokken.
Dagens Ord