United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Kokken Kokken, sagde Berg, der aldrig kom videre. Spenner bare lo; det var ét Kor af deres larmende Latter, mens Adolf kaldte Kellneren til for at faa Forklaringen.... Endelig havde han faaet Historien, men de blev endnu længe ved at lé, mens de drak, som om de vilde skylle Latteren ned med Vin, indtil de lidt efter lidt kom til Ro og sad forpustede af al den krampagtige Lystighed.
"Hvad siger De, ... Maa jeg faa et ordentligt Svar og det straks." "Jeg ved ikke af, at der er nogen Bestemmelse om, at man ikke maa gaa, hvor og naar man vil," snærrede Kokken. "Naa, det er der ikke," svarede Dick Sand, "saa skal den komme nu. Jeg forbyder Dem nogensinde at vise Dem her. Forstaar De!"
Vejen var ikke saa rar, før de fik en solid Stentrappes faste Grund under Fødderne. Den unge Adolf ventede paa dem med Bogholder Spenner, Martens Faktotum, der sagde, at Kokken umulig længere kunde holde »den lille Forfriskning«.
Optaget af disse Tanker lagde Dick ikke Mærke til, at Negoro kom hen imod ham. Først da Kokken en Stund havde staaet lige foran ham og betragtet ham med et ondskabsfuldt Smil, fik Dick Øje paa ham og foer sammen. "Vil De tale med mig?" "Jeg maa tale enten med Kaptajnen eller med Baadsmanden," svarede Negoro studst. "De ved jo godt, Negoro, at de begge er omkomne," svarede Letmatrosen alvorligt.
-Og alligevel snakker hun om Augustenborg, sagde Madam Bolling, der gik ud og ind, fra Sovekammer til Kokken og talte til Bolling og til sig selv og til Husmandens Petra for nu var da alting af Led, nu vidste hun ikke, hvad af Ondt der kunde komme mer. Derinde sidder han og kan knap flytte paa Foden, sagde hun, og ovre har vi dem til at gi'e Aanden op og Huset er fuldt, Huset er fuldt.
Carruthers kedede sig ikke. Kokken havde overgaaet sig selv i Haab om at beholde Pladsen. Jeg har aldrig været saa nervøs i mit Liv. Efter Middag sad jeg og lod, som om jeg sov under en stor Lampe i Biblioteket en Bog med nogle dumme Digte laa i mit Skød da Døren blev aabnet og han Hr. Carruthers kom ind alene. Jeg aabnede ikke Øjnene.
Pigerne hvinede højt, mens han løb frem mod Madam Martens med den løftede Storsløv. Men pludselig rallede han, gurglende som et tykhalset Dyr og faldt over mod Væggen, som blev han kvalt af sit eget Raseri.... Madam Martens blev ved at staa bleg og ubevægelig med sine knyttede Hænder foran Kokken ... Ingen sandsede mer, alle løb kun hid og did. Hr.
Hvis denne Formodning er rigtig, og hvis denne Hund virkelig har tilhørt ham, kan man jo antage, at Dyret har søgt tilbage til Kysten, hvor saa 'Waldeck's Kaptajn fandt den." "Det er ogsaa kedsommeligt," sagde Dick Sand, som havde hørt paa Kaptajnens Bemærkninger, "at Dingo ikke selv kan fortælle os, hvorledes den har lært disse to Bogstaver at kende, og hvorfor den altid knurrer ad Kokken."
"Maa jeg spørge, hvem der skal føre Kommandoen her om Bord?" spurgte Kokken udfordrende. "Det skal jeg," kom det kort og afgørende. "De? En Dreng paa femten Aar!" "Ja, jeg," gentog Dick med fast Stemme, "jeg og ingen anden." "Jeg ønsker, at enhver her om Bord skal vide," forkyndte Fru Weldon, der havde nærmet sig og overhørt Samtalen, "at Dick Sand fra nu af er Kaptajn.
Desgrais sluppet det hele Spid, saa det faldt ned i Ilden, mens han fo'r smældende frem mod Komfuret og en af Kokkene. Fru Martens var blevet ganske bleg, men Fru Adolf sagde: -Det er det franske Køkken, sagde hun og lo. Fru Martens blev ved at se frem mod Kokken: hun havde aldrig tjent i Huse, hvor man brugte det franske Køkken. De gik op ad Trappen igen.
Dagens Ord