United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Træerne udenfor Indhegningen var tæt behængte med Drenge, der var klatrede op for fra dette høje Stade at kunne se over Plankeværket ind paa Sportspladsen. Herinde saa det endnu mere broget ud. Det skvulpede med Mennesker i Tusindvis, der snart trængtes frem og tilbage og snart blev klemt fast i en tæt Masse af andre Mennesker, saa man knap kunde røre sig.

Vauclusedalen er fra Akvædukten til det lukkende Bjerg, under hvilket Kilden fødes, knap nok en halv Mil lang, og Vandet mister derfor paa hele sit Løb gjennem den intet af Dybets Kjølighed.

Abigael . Som Taaren? Det var et underligt Ord. Bodil . Tilvisse, naar det er To, som elske hinanden lige trofast. Abigael . Men ikke, naar det kuns er den Ene, som...? Saamænd, det kan være, du har Ret; jeg skal tænke derover. Ved du, om min Fader kommer hjem til Middag? Bodil . Det troer jeg knap; den naadige Herre er til Hestemarked og har taget Ridefogden med.

Han vidste jo, han havde Skylden. Han og han alene. Hele Dagen havde han drukket. Drukket, saa han knap kunde se ud af Øjnene. Drukket, saa han ikke vidste, hvad der var op, og hvad der var ned. Men det hjalp ikke. At han dog heller ikke kunde holde sig borte fra den Kirke.

-Hvad De vil. Carl bladede i Bogen og slog op paa "Rolla". Han begyndte at læse de første Strofer og blev saa ved at læse et Par Sider ud i Træk. Han læste meget dæmpet, mens han sad i Lyset fra Kandelabrene, bøiet over Bogen. Ellen hørte knap. Men Versenes bløde Lyd beroligede hende; hun mærkede Ordene som en dulmende Strøm for sit Øre, mens hun sukkede nu og da.

Lommetørklæderne kom frem hver Fredag Aften, naar Pastor Linde begyndte at læse paa sin Præken. -Er det lille Fru Katinka, sagde han. Og De har det godt? Gamle Pastor kom hen i Lysthusdøren. Han vilde høre om Markedet. Katinka vidste knap hvad hun selv sagde. Mens hun talte, følte hun blot en pludselig ubeskrivelig Længsel efter Huus.

Berg vidste knap om sine egne Ord, da Hr. Theodor Franz brød op, og han fulgte ham tildørs med en Kompliment.

Og Pigerne skaelvede, saa de knap kunde holde os i Armene, og alle Dore stod aabne og klaprede og et Vindu skont vi naesten intet havde paa. Paa Gaden var der trampende Trin af mange, hastige Fodder og Signaler af angstfulde Horn. -Hvad er der hvad er der dog, Mo'er? skreg vi.

-Gud, sagde Fru von Eichbaum, der kom hen i Døren og blev staaende et Øjeblik med lukkede Øjne: jeg taaler jo endnu knap saameget som at tale om det. Det er jo utroligt, at det har kunnet ske. Generalinden gentog "utroligt" og sagde: -Og vi, som alle har kendt hende i Familien. -Vi kan spise, Charlotte, sagde Fru von Eichbaum. De blev ved at tale om Fru Feddersen.

Men hørt det, havde han alligevel; for det kunde godt hænde, at han et Par Dage efter, midt som de sad og talte om andre Ting, pludselig spurgte om et og andet fra den gamle Samtale, som hun knap havde troet, han havde hørt. Saa havde han altsaa baade hørt det og tænkt derover. Men Tingen var, det blev lidt vanskeligt at vide, hvordan han egenlig var, og hvad han tænkte.