United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
P. S. Portvinen fra 47 er første Klasse, og der er nogle Flasker af gamle Tantes fineste Champagne, siger Barton, dem kan vi drikke. Jeg sender dette med Eksprestoget, saa faar du det i god Tid til 4-Toget." Branches , Fredag Aften den 4. Novbr. I Morges drak Hr. Carruthers Kaffe alene. Hr.
Hun gik tilbage til Bordet og sagde: -Det er Fredag, Hr. Konferensraad. -Ja. Han fik Nøglerne frem og en Skuffe lukket op og et Jernskrin i den aabnet. Der laa i Skrinet Pengetut ved Pengetut, indbunden i hvidt Papir. Der var kun Guld. Konferensraaden tog en Tut og vilde aabne Papiret.
Nu var hun Gersons Kusine, og Gerson vidste det, og der skulde naturligvis snakkes om det i Klassen og det hele var kedsommeligt. Nu var det slet ikke hans eget mere, Kirken heller ikke. William var rasende, og han gik ikke ind i Kirken en hel Uge, men den næste Fredag var han kommen til det Resultat, at det dog var altfor latterligt at lade sig skræmme.
Lommetørklæderne kom frem hver Fredag Aften, naar Pastor Linde begyndte at læse paa sin Præken. -Er det lille Fru Katinka, sagde han. Og De har det godt? Gamle Pastor kom hen i Lysthusdøren. Han vilde høre om Markedet. Katinka vidste knap hvad hun selv sagde. Mens hun talte, følte hun blot en pludselig ubeskrivelig Længsel efter Huus.
-Jeg skal tale med den Gamle, sagde Jægermesteren og vilde Staa op. -Vi har Fredag, sagde Sofie. Hans Hvide lo: -Se, om han er inde. -Ja, sagde Sofie og blev staaende. -Se, om han er inde, gentog Jægermesteren. -Ja. -Hun begyndte at gaa. Og paa en Gang sagde hun og aabnede Øjnene, som hun havde holdt lukkede hele Tiden: -Er der ikke no'et, Jægermesteren vil ha'e?
Men aa! Jeg vilde ønske, jeg vilde ønske, at det var muligt at faa "begge Dele". Park Street 300 , Fredag Aften. Lunchen gik meget godt. Sir Charles kom tilbage fra City i bedre Humør, og, som Lady Ver havde forudsagt, forærede han hende et Smykke fra Castier. Det var en Broche, ikke en Ring, men hun var henrykt og kurrede for ham.
Thi naar de fra Parkettet i Kikkerten streifede den lille Loge ved Siden af Hofdamernes, som Urne havde hver Tirsdag og Fredag, da blev de undertiden slaaet af et besynderlig tomt og slukket Blik, der mødte dem i Ellen Urnes Ansigt saadan, som hun sad der bag Viften og havde glemt sig selv og troede sig usét.
Han saá undertiden forbitret paa mig særligt naar Malcolm hang over mig og Lady Ver sagde, at hans Humør var rædsomt. Hun var saa sød imod mig, at det næsten saá ud, som om hun gerne vilde gøre godt igen, at hun ikke vilde lade mig lege med Lord Robert. Endelig kom Fredag og den sidste Aften. Jeg sad i mit Værelse fra Te til Middag. Jeg kunde ikke længere udholde Malcolm.
Men Kaptajnen har saa telefoneret til Konsulen, og Politiet er blevet underrettet. Enden blev den, at man opsøgte os og satte os ombord med Magt. Torsdag altsaa sejlede vi. Vi skulde Skagen ind. Natten til Fredag fik vi Storm, og Competitor lækkede mér og mér. Til Mandag Morgen krydsede og huggede vi frem og tilbage snært ind under jydske Kyst.
Hele Kirken laa i stille Ro, de hørte kun hinandens Aandedræt, der lød hurtigt og gispende. Fra hans Haar gav hun sig til at klappe hans Kinder. Hun sad og smilede svagt, og Smilet smittede. Men saa skød hun ham hurtigt bort, rejste sig og sagde: "Vi ses vel igen paa Fredag." Bælgetræderen var kommen frem bag Orgelet.
Dagens Ord