United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han kom til Verden en Morgenstund, men havde straks Hovedet fuldt af Skælmsstykker, saa at han listede sig op af Svøbet og ud af Hulen. Han mødte en Skjoldpadde, som han bar hjem, dræbte, og af dens Skal dannede han den første Lyre, spillede og sang en improviseret Vise om sine Forældres Kærlighed og sin egen Fødsel. Derefter lagde han sig igen til Ro i sit Svøb.
Men da de skyndte sig derned, Husjomfruen og begge Stuepigerne, efter først at have sendt Jørgen Tjener ud for at lede efter Husbond, mødte de paa Stien over Enghavemarken Fru Uldahl, der langsomt kom gaaende op imod Gaarden. Hænderne holdt hun presset haardt ind mod Underlivet, og kun Fod for Fod slæbte hun sig frem ... Hun var den Gang højt frugtsommelig med sin yngste Datter, Sofie.
Thi inderst inde i Mørket af hans forpinte Sjæl mødte ham, som Medusas forstenede Hoved, hin skrækkende Tilintetgørelse fra den sidste Dag hos Professoren ... Det var det sidste, det yderste det var Tingenes Afslutning. I denne forfærdende Erindring læste han det absolutte: "Forbi." Dér hørte alt op ... Men nej, han havde jo sejret, da han kæmpede for Livet.
Eichbaum, som hun mødte hver Dag i Bygningen. Ida saá op paa sit Uhr og maatte skynde sig: saa sent det var blevet. Hun klædte sig paa og hun løb ned ad Trappen, gennem Haven, laaste og lukkede. I Vaskeriet gik tre Vaskerpiger og sang. Da Ida kom ud i den store Gaard, sad Dr. Qvam paa en af Stentrapperne og solede sine hvide Benklæder. -Ej, hvorhen saa hastig? -Jeg skal Tur. Dr.
Ude i Mørket, inderst i sin Sjæls Folder mødte William Høg sin Fejghed. Fejghed var det, Fejghed, det var Ordet. Fejg fejg! Da han var hos Instruktøren og hørte hans Stemme indefra han huskede det, han havde taget i Døren for at løbe. Han turde ikke, han var fejg, angst for at prøve, og vilde fly.
En Dag mødte han en gammel Mand i en brun Kappe, der spurgte ham, hvad der fattedes ham. Thjodolf svarede ikke. »Men jeg veed, hvad der fattes Dig«, sagde den Gamle. »Du har dræbt din Hustru og myrdet din Fostbroder.
Ellen nikkede, reiste sig og gik bort fra Flygelet. Schønaich sang. Lidt efter gik han. Aftenen efter mødte han Ellen, da hun kom fra Moderens Grav. De hilste venligt paa hinanden og uden at sige noget, gik de begge henimod Lindegangen. Da de havde gaaet nogle Skridt derinde standsede Ellen. -Jeg har en Ting at sige Dem, sagde hun. Schønaich ventede.
Hun saá hvert Ansigt, hun mødte, som var det mærkelig lyst, og hvert Gitter og hvert Hus og hvert Træ, som var alting saa mærkelig skarpt. Og hun hørte hver Samtalestump klingert bestemt og hver Vogn og hver Lyd, som havde hun tusind Sanser og alle fornam, fordi de led alle. Men Mulden saá hun mest og de gule Krokus og Rosentræerne, der var afdækkede nu for nu vilde det snart blive Foraar.
Men paa én Gang tænkte hun paa, at Karl Eichbaum havde haft Sommerfrakke paa ogsaa idag.... ... Da Ida to Dage efter skulde bringe en Meldeseddel over paa Kontoret, mødte hun Karl von Eichbaum, der kom ind ad Porten i en fin ny Frakke. Han havde været til Frokost. Naar Karl von Eichbaum raadede over Mønt, overlod han "Anes Husflid" til en Portør og nød sin Frokost hos "Svendsen".
Et Par Piger kom for at tage af Bordet, og Katinka gik ud i Haven. De skulde lege Skjul. Agnes var i Gang med "Elle tælle ... Ni ti".... Gamle Pastor sagde Godnat. Det er jo Lørdag, sagde han. Han mødte Bai oppe ved Laagen: Godaften, Stationsforstander ... ja, jeg maa til min Præken.... Louise-Ældst stod ved den store Jasminbusk. Der blev en Flyven og en Gemmen bag alle Buske.
Dagens Ord