Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Døren til Gangen var blevet staaende aaben, William stod paa Tærskelen, endnu en sidste Gang saá han spørgende paa den Gamles Ansigt, og Professoren turde ikke længere undgaa dette Spørgsmaal: "Deres Intelligens vil hjælpe," sagde han og vendte sig. Med det gik William. William skulde prøve. Det havde været lange Dage, disse ti.
Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre. Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet." En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
Han fik da Lov til at afhjælpe denne Mangel ved at underkaste sig en extraordinær Examen i Latin, og det blev mig, der skulde examinere ham. Jeg var ængstelig for Udførelsen af dette Hverv. Holten var 3 Aar ældre end jeg, og det var ikke at vente, at en Mand i den Alder efter den korte Forberedelse, han havde havt, skulde kunne bestaa en ordentlig Prøve; men bestaa maatte og skulde han.
Han gav en nøjagtig Beskrivelse af vort Møde i Kanton, tog kun uvæsentlige Forbehold og meddelte, at han havde saaret mig i Haandledet. Han paastod saa uden Tøven, at jeg var en Kueidzu eller fremmed Djævel og sagde til den Mand, der spillede min Rolle, at han skulde prøve paa at modbevise det.
Der blev talt mere Tysk end Fransk paa Gaderne, thi de, der denne Gang havde hjulpet os, var komne for at faa Belønningen, medens de, der havde været vore Modstandere, var komne for at prøve paa at slippe for Straf.
Jeg for mit Vedkommende tror, at han er taget ud paa Landet, men jeg har ingen Idé om i hvilken Retning, og naar han kommer tilbage. Men nu har De talt nok, nu maa De prøve paa at falde i Søvn igen." Jeg var alt for svag til at være ulydig, derfor lukkede jeg Øjnene, og et Par Minutter efter var jeg i Drømmenes Land igen.
De de gamle Gesandter og Politikere og Generaler fortalte mig altid, at jeg vilde blive smuk, nu vilde jeg prøve, hvad jeg kunde udrette. Hr. Carruthers blev ved med at tie men han satte sig ved Siden af mig og saá, og saá mig lige ind i Øjnene. "Naa, tal saa," sagde jeg igen. "Véd De, at De er en meget foruroligende Person?" sagde han endelig, for at begynde med noget.
"Det tror jeg ikke, i alt Fald skulde jeg nok prøve paa at kurere Deres Døvhed." Han bøjede sig helt ned over mig og lod, som om han tog en Bog op. Aa, hvor jeg morede mig. Pludselig følte jeg, at jeg virkelig levede, Blodet brusede i mine Aarer, og jeg sagde alt, hvad der faldt mig ind. Vi var saa lykkelige! Lord Robert har saadan en smuk Skikkelse.
"Ja, Fru Weldon, det er jeg sikker paa. Jeg har passet saa nøje paa. Hver halve Time har vi kastet Loggen og jeg har for hver Gang skrevet Resultatet op. Nu skal jeg prøve igen, og saa skal De se, at vi i dette Øjeblik gør ti Mil i Timen, hvilket jo bliver 240 i Døgnet, og adskilligt mer end vi har regnet med." Dick kaldte paa Tom og bad ham kaste Loggen.
Jeg gik derimod og tænkte paa, hvorledes jeg skulde faae ham lokket til at gaae i Seng uden at mærke, hvad jeg havde havt for. Af denne Forlegenhed hjalp Corpus Juris mig selv ud. »Hør Nicolai«, sagde han til mig, da vi traadte ind ad Døren, »om Morgenen have vi begge To meget ondt for at komme op af Sengen; skal vi da nu i Aften prøve, hvem af os der kan først komme i den?«
Dagens Ord
Andre Ser