United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Derpaa vendte han sig om mod Herredsfuldmægtigen og fortsatte indtrængende og alvorlig, som var det en Sag, han længe og nøje havde tænkt igennem: Og efter min Mening burde der ligefrem være en Lov, som paabød, at saadanne smaa, ulykkelige Skabninger ikke maatte leve! ... Men den Anskuelse kan De som Jurist og Øvrighedsperson naturligvis ikke dele, Hr. Herredsfuldmægtig? Nej ...! sagde Isidor.
"Ja, Fru Weldon, det er jeg sikker paa. Jeg har passet saa nøje paa. Hver halve Time har vi kastet Loggen og jeg har for hver Gang skrevet Resultatet op. Nu skal jeg prøve igen, og saa skal De se, at vi i dette Øjeblik gør ti Mil i Timen, hvilket jo bliver 240 i Døgnet, og adskilligt mer end vi har regnet med." Dick kaldte paa Tom og bad ham kaste Loggen.
Naar en Mand pønser paa Drab, plejer han altid at sætte en ny Jernspids paa sin Pil eller Harpun; der er dem, der har ganske bestemte Spidser til Mennesker. Da Ilisimartoq derfor en Dag satte en ny Spids paa sin Harpun, vidste alle, at han nu atter tænkte paa Drab, og man vogtede derfor nøje paa ham.
Derimod gik han atter tilbage, lukkede Døren og forsvandt den Vej, han var kommen. Fru Joy forstod ikke dette. Uvilkaarligt sprang hun op trods sin Søsyge og flygtede ind til sin Mand i Rygesalonen. »Naa, ja hvad saa?« spurgte Manden. Han fandt ikke noget mærkværdigt i den hele Beretning. Ved Middagsbordet saa Fruen sig meget nøje om ved Bordet, men det var hende umuligt at opdage ham.
Kærere . Alle var forargede. Fru Sten maatte høre det endnu en Gang af Obersten selv, ganske nøje han maatte komme hen til hendes Puf. -Men hvordan saa' han ud? sagde hun. Obersten kunde ikke nærmere tydeliggjøre, hvordan Hr. Duncker havde set ud: Saadan som altid, sagde han. Man var paa Veje til at oprøres igen. Fru Sten skreg indigneret paa sin Plads. Hr.
Nede fra tryglede han forgæves sin Kone om at komme ned, hun svarede ham blot: „Ser du, havde du ladet dig nøje med at stikke mig med Kniven i Benene, saa var jeg aldrig flygtet bort; først da du begyndte at klippe mit Laarkød ud med Blaamuslingeskaller, flygtede jeg fra dig.“
»Hvad bestiller De der?« spurgte jeg. »Tæller Herrens Tøj op,« svarede han frækt.« Tjeneren blev ved at snakke, og det varede noget, inden Detektiven slap fra ham. Da han endelig kom ned paa Gaden, betænkte han sig længe og saa sig nøje omkring. Just da han vilde gaa videre, sneg en ung Mand sig ængstelig ud fra Majendies Port.
»Jamen, hvordan ... hvad vil det saa sige, at #jeg# er Tyven?« Detektiven gik helt hen til ham og undersøgte hans Klædedragt nøje. »Selvfølgeligt! Akkurat, hvad jeg sagde mig selv dernede i Haven, da Papiret var fundet.« »Hva ?« Den gamle Herre stirrede med aaben Mund. »De har været uforsigtig, Hr. Godsejer!
Men også Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: "Mester! hvad skulle vi gøre?" Men han sagde til dem: "Kræver intet ud over, hvad eder er forordnet." Men også Krigsfolk spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gøre?" Og han sagde til dem: "Øver ikke Vold imod nogen, bruger ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nøje med eders Sold!"
Men et Sted paa Bordpladen var der ligesom Spor af noget klæbrigt. Den gamle Herre vidste ikke, hvorfra det skrev sig. Detektiven undersøgte det nøje ved Hjælp af en Lup, der laa paa Bordet. »Ja det er et harpiksklæbrigt Stof, som « »Som, som, nu ved jeg det!« fo'r det med Et glædesstraalende over den gamle Godsejers Ansigt. »Ikke sandt?
Dagens Ord