"For Du talte jo forleden med den Herre," vedblev Grevinden. "Ja som Du saá." "En smuk Omgang." William blev rød, han bed sig i Læben og hans Mund dirrede: "Ja din gamle Elsker." Det lød som et Stenkast. Fru Hatzfeldt blegnede svagt, og mens hun løftede Haanden for at slaa nogle genstridige Haar tilbage fra Panden, sagde hun: "Hvem har sagt Dig det?" "Han selv" ... "Ah!" Grevinden sandede dybt.

I samme Nu rejste Nils sig: Ja, mine Damer og Herrer, fortsatte han, som om intet var hændet jeg vilde altsaa bede Dem tømme et Glas for Hjemmene ! Og til Dig, min kære Hustru, vil jeg adressere en hjertelig Tak for, hvad Du gennem mange Aar har været specielt for Hjemmet her paa Havslundegaard! Samt desuden en Tak for ... Nils, Nils ...! lød det manende fra Frantz Uldahl.

Jeg sagde ham nu, saa godt jeg kunde, hvad jeg havde paa Hjerte, Gamle hørte rolig paa mig, medens et underligt Smil spillede om hans Læber. Da jeg var færdig, lagde han sin Haand paa mit Hoved, og strøg mit Haar tilbage, idet han sagde: »Nu Nicolai, din Nød er ikke saa stor, som Du troer.

At kommandere en enig Hær, Som strax paa Vinket staar paa Pinde, Dertil kan bruges omtrent enhver; Men hvis du derimod vil finde En Mand, der Styr kan holde paa en Hær, Som saadan rigtig dygtig oplagt er Til Klammeri Og Mytteri, Da søg en "Kommandør" som vores.

Andrea Margrethe havde været ganske alene, det maatte da være skeet i samme Øjeblik, som hun havde forladt Stuen. »Hier liegt der Hund begrabenraabte endelig Præsten, »Du skulde have husket det gamle Ord: =cave canem=! saa havde Du ikke havt den Sorg

Et sundt og sandt Menneske, min egen kjære Pige, naar du først kommer igjennem disse Kampe og Brydninger ved egen Kraft .... Gud veed, jeg stod dig saa gjerne bi, men du ser, jeg kan ikke. Der er slet Ingen, som kan det, neppe engang Fru Hertz, hvor moderlig hun end føler for dig.

Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder. Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?

Vil du gjøre os Alle den store Glæde, saa lad det blive afgjort med det Samme. Abigael . Nu vel da ... som I vil; for mig gjerne.

Det er fristende for mig at raade dig til at gjøre hende til din Fortrolige, der er i alt Fald størst Sandsynlighed for, at det vilde blive til Gunst for mig, men det faar ikke hjelpe, jeg tror ikke, du bør spørge Andre end dig selv, din egen Natur vil maaske pludselig instinktmæssig vælge, hvad der er til Bedste for den .... Fremfor Alt maa fra nu af hverken Stephensen eller jeg forøge dine Sindsbevægelser og navnlig ikke som idag ved vor Nærværelse snart faa den ene, snart den anden Vægtskaal til at synke.

"Tante Sophia og jeg er meget gode Venner, véd du nok; hun har altid været, som om hun var min Moder, der døde, da jeg var ganske lille.