United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var som Følge deraf mere moden end vi andre. Jeg holdt fra først af meget af ham. I en af de følgende Klasser blev han siddende, og han blev først Student Aaret efter mig; men derfor skiltes vi ikke. I Skolen, i Studenteraarene, og endnu mere efter at han var bleven Præst og Biskop, have fælles Interesser, Lighed i Anskuelser forenet os i hjertelig Fortrolighed.
Men en Forandring til det Bedre var det egentlig ikke, thi Skolelæreren befandtes at være alene, hans Familie var nemlig tagen til Roskilde. Vel tog han meget hjertelig imod os, men han var langtfra nogen morsom Mand, og da vi havde været der nogen Tid, begyndte jeg at fortryde, at vi ikke havde foretrukket at gjøre Anders Sørensen et Nytaarsbesøg.
A. fratræder det sidste Hverv, som De har beklædt i vort Universitets Tjeneste, føler Universitetet en Trang til at bringe Dem en hjertelig Tak for Deres lange og nidkære Virksomhed.
Det er altsaa derfor, at du holder af mig. Naar du opdager, at jeg er ligesom de Andre Men det er du jo ikke. Naar du ikke kjender dem ! Det er jeg vis paa, det er umuligt andet .... Forresten, hvad kommer de Andre mig ved? Minna lo hjertelig og trykkede mig ind til sig. Det var et godt Ord, og fra Hjertet kom det ogsaa, derfor skal du have et Kys .... Naar du kun bestandig vil mene det!
Disse Ord bleve sagte i en saa hjertelig Tone, at jeg samlede Alt mit Mod og fortalte, hvad der var skeet. »Ja det var rigtignok meget slemt, meget slemt«, sagde Andrea Margrethe, idet hun rystede paa Hovedet, »det vilde jeg ønske, De ikke havde gjort.« »Troer De, at Deres Fader vil blive vred derover?«
Men de hænge da ogsaa af deres ganske Hjerte fast ved os og nu skal De blot see, hvad for en hjertelig Modtagelse, vi faae hos Anders Sørensen.« Den første Modtagelse var imidlertid ikke saa hjertelig, thi en stor glubsk Hund kom farende imod os, og det var kun med Nød og Neppe, at Gamle kunde værne om os med sin Paraply. Endelig kom en Karl ud og kaldte Hunden til sig.
Jeg var hjertelig glad over at slippe for saa godt Kjøb, men det Værste stod endnu tilbage. Thi for det Første maatte jeg siden, hvad jeg nok havde frygtet, høre en lang Straffeprædiken af Gamle, hvori han foreholdt mig mine Pligter mod Dyrene.
Vi gik først op gjennem Landsbyen: Gamle havde taget Emmy under Armen, og jeg gik ved Emmys anden Side: uvilkaarlig maatte jeg gjøre en Sammenligning mellem denne Eftermiddagstour i Nøddebo og Formiddagstouren i Roskilde. Ogsaa der havde vi jo gaaet Tre sammen, men tause, forlegne, forstemte. Her gik vi nu atter Tre sammen, men hvor ubundet og hjertelig fløi ikke Ordene mellem os.
Hvor tiltrækkende nu end alt dette var, saa virkede det dog tillige i samme Grad afskrækkende paa en fattig Polytechniker; men jeg besluttede at tage imod det mindste Kvistkammer, selv til en overdreven Pris, hvis dette Pragthus overhovedet vilde modtage mig; for jeg var hjertelig kjed af saaledes at løbe om og banke paa alle Husdøre.
Minna lo hjertelig ved at se mig saaledes i Armene paa Kjæmpen og vel endnu mer over dette komiske Udtryk i mit Ansigt af gjerne at ville »være med«, men ikke kunne det; endelig betvang hun sin Munterhed, som mod min Villie ærgrede mig ikke saa lidt: Han forlanger, at De skal kjøbe Dem fri, og han har Ret, sagde hun.
Dagens Ord