United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


Er han ikke oplagt til at synge paa min Fødselsdag, naar jeg har bestilt ham hid for det Samme? Ambrosius . Her er saa mange Fremmede tilstede, naadige Herre, og som sagt.... I kan jo tænke Jer, at I synger for mig alene. Ja, for Jer skal jeg synge! Baronen . Naa da, hvad bliver det saa til? Claus . Virtuosen gjør sig kostbar, troer jeg. Peder . Tillader Naadigherren kanske, at jeg imidlertid...?

Jeg forstaar ikke dette .... Du elsker mig, siger du, jeg føler det, jeg vil ikke tvivle derom, men saa mener du tillige, at du elsker Stephensen. Det er mig en Gaade; jeg troer, at det ikke er Forelskelse, men Erindringen derom, hvad du føler for Stephensen, og det er for lidt til at binde sig paa for Livet, især da, naar en ny Lidenskab staar imod den den levende Følelse maa have sin Ret.

Nei, jeg holdt min Følelse for mig selv, jeg troer, hendes Hjerte var den Gang ikke modtageligt for saadanne Følelser hendes Fader var nylig død, for Resten var der ogsaa Andet men maaske veed du bedre Besked med det .... Min Moder, som jeg betroede mig til, det kan jo heller ikke nytte at skjule Noget for hende, hun ser tvers igjennem En, ja hende kan man rigtignok kalde en Menneskekjender!

Enhver af dem har maaskee saa travlt med at elske sig selv, at der ikke bliver Tid til at elske nogen Anden. Abigael . Troer I? Der er ellers Ingen, som har forlangt at faae Jer Mening at vide. I skulde hellere svare paa det, jeg spurgte Jer om. Ambrosius . Jeg beder underdanig om Forladelse, men jeg kommer sandelig ikke i Hu....

Jeg troer ikke, at det skal falde svært at tælle de Bøger, som Andrea Margrethe har læst, og dog er jeg vis paa, at hun skal nok kunne hjælpe sig igjennem Verden med den Ladning Visdom, som hun har ombord.« »Men Emmy « sagde jeg, idet jeg endnu dvælede i den blide rolige Stemning, som var fremkaldt ved Samtalen med hende.

Jeg sagde ham nu, saa godt jeg kunde, hvad jeg havde paa Hjerte, Gamle hørte rolig paa mig, medens et underligt Smil spillede om hans Læber. Da jeg var færdig, lagde han sin Haand paa mit Hoved, og strøg mit Haar tilbage, idet han sagde: »Nu Nicolai, din Nød er ikke saa stor, som Du troer.

Peder . Jeg troer, den Karl er ikke rigtig i Hovedet, eller ogsaa tager han mig for en Anden. Ambrosius . Skam om jeg gjør! Er I kanskee ikke Peer Degn? Peder . Jo, Peder er mit Navn, og Degn er jeg ogsaa, og det skal jeg vedblive at være, til Trods for alle Lurendreiere og Øientjenere. Ambrosius . Naa ja, der seer I selv, at jeg kjender Jer.

I alt Fald er det ikke den Slags Kampe, som man bukker under i, sagde Fruen muntert. Saar troer jeg ikke engang der er at frygte, og Strabadserne, veed De nok, kommer man over. Og eet kan De være vis paa, at vi skal være Alt hvad vi kan for den kjære Pige, og hun kommer ikke til at mangle Venner, for saa vidt som et Par gamle Folk som vi kan være det.

Geheimeraadinden . Og han musicerer og promenerer hver Dag med Frøkenen? Veed han, om min Søn er tilstede! Jørgen . Det troer jeg nok, Eders Naade! Kammerjunkeren var i Følge med Herren, og de kom ridende hjem sammen. Geheimeraadinden . Saa lad ham vide, at jeg ønsker at tale med ham Jørgen . Strax. Har Eders Naade ikke Andet at befale? Geheimeraadinden Ikke for Øieblikket.

Maa man da ikke gaa et Skridt udenfor de afstukne Spadsereveie her? det er dog for galt! raabte jeg og begyndte at blive arrig. Nei, Gu' minsæl maa De ikke nei! brølede han, kobberrød i Ansigtet. Vi vidste det virkelig ikke, ellers var vi ikke gaaet her, sagde Minna venlig, men bestemt. Men jeg troer, at vi kan ikke have gjort den mindste Skade.