United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Stella, raabte Faderen fra Gavlen: -Stella, Du forkøler dig. -Jeg ser kun paa Stjernerne, sagde hun. Hun blev staaende et Øjeblik og holdt endnu sit hvide Ansigt opad: -Det er Fritz' Stjerne, sagde hun, ganske sagte. Og hun gik stille ind. Men at stirre paa Stjernerne var hende næsten en Lidenskab. -Saa er jeg; sagde hun, sammen med alle mine Venner.
Udover det var det første Gang, hun tænkte paa ham, den Dag, da han pludselig sank ned for hendes Fødder og overmandet, i graadkvalte Ord sagde, han elskede hende. Hun havde egenlig aldrig set ham, før nu han laa paa Knæ. Og da hun saa dette blonde, skægdunede Ansigt forvrænget af Bevægelse og Lidenskab, havde hun givet sig til at le, uimodstaaelig let ...
Det var ved at forske efter Goethe-Manuskripter i Prag, at han paadrog sig det; det er hans Lidenskab, der slaar ham ihjel, der er noget kjønt deri. Men hans stakkels Kone! Minna sukkede, reiste sig og gik hen til Vinduet. Længe blev hun staaende dèr og stirrede ned i den lille Have.
De første Kurser slaas op. I lange, febrilske Spring styrter de Kommende ud af Vognene, endnu før de er standsede, og farter op ad den høje Marmortrappe. Kun den skjønne Part af de Andægtige maa blive tilbage, de har ikke Adgang til Templet. Men til at sidde roligt hjemme har deres Troesiver, deres Feber, deres Lidenskab været altfor stor.
Fornyeren af Slægtens Anseelse var ivrig Pietist, han skrev gudelige Bøger og tugtede sit Legeme med al Slags Pønitense. Hans Hustru var letsindig og flagrende; hun elskede at give og stjal fra sin Mand for at tilfredsstille sin Lidenskab. Undertiden under den daglige Husandagt lo hun over til Børnene ligesom et Barn og kastede Papirskugler paa Tjeneren.
Hvad havde noget som helst andet i Verden at betyde! Et Øjeblik ringede det for mine Øren, og jeg glemte alt andet end os to. Saa saá jeg pludselig i Tankerne Christopher ventende paa mig, med hans kolde, kyniske Ansigt og Øjne, der flammede af Lidenskab, og Hertugens kritiske, mistænksomme, misbilligende Undersøgelse, og der undslap mig et Smertensskrig som et saaret Dyr.
Vilde han ikke dø ligesom Musset, fortæret af denne flammende Ild, som selve hans Drømme gjorde hedere, som opslugte al hans Lidenskab og al hans Villie? kunde han ikke dø? Thi udenfor dette laa det store Intet Fortabtheden, Elendigheden. Kun i deres Kærlighed var der Liv. Saa kunde hun atter blive Moder og behandle ham som et Barn, smile ad ham.
Jo anderledes, anderledes og dog det samme: Thi golde var disse Sindsbevægelser som hine, han joges rundt, nu som da, uden at finde Bund, uden at finde Grund, uden at kende hende, han elskede, uden at modtage noget for, hvad han gav ... Men hans Liv levedes i denne Lidenskab, han stængte sig inde i den. Og hvor skulde han vel ellers vende sig hen? hvor?
Hun gengav Chevalierens Heftighed, hans Lidenskab, Moderens voksende Rædsel. Der var Jammer i hendes Stemme, tilbagetrængt Graad, vaandende Angst "Saa lad da idetmindste disse Ord befri Dem for denne Lidenskabs Usalighed." Og Slutningen.
Han blev staaende med Haanden paa Døren. Hun saá paa ham med sit Smil. Men i samme Nu havde Giovanni løftet hende op fra Jorden og sat hende ind ad Døren, som han slog i. Saadan noget havde Miss Alida dog endnu ikke været med til. Giovanni var fra Sind og Sans, det var en Vildskab det hele. For hans Lidenskab var fra den første Dag mættet med et hadefuldt Raseri mod ham selv og mod hende.
Dagens Ord