United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og man følte, at det kun var hende, som fik de Folk, der var afhængige af hende, til at gøre, hvad hun vilde, fordi hun selv var saa egenkærlig, og at den øvrige Verden var fri, naar man engang kom udenfor.

Man syntes, det var en Død, der havde rejst sig. -Det er forbi. Jeg vil ikke mer, sagde han. Udenfor blev Døre slaaet op og Døre slaaet i, og paa Gangen lød der Skridt. Det var, som i de to Mennesker i Excellencens Stue kun Øjnene levede: -Det kan ikke være Forbi. -Det skal. -Det er Veksler. -Jeg betaler dem ikke. -Du maa. Ordene kom som Hug. -Jeg gør det ikke. -Du maa.

Den 25de vare adskillige af vore Venner fra Porto Cabello ombord, deriblandt de fremmede Konsuler, der saluteredes med 7 Skud, og samme Aften vare alle Officererne indbudne til en Dands, der fandt Sted i en Villa udenfor Byen. Vi kjørte derud og tilbragte en meget behagelig Aften.

At Ministeriet lod det udføre af den Architekt, det havde valgt, var i sin Orden, men det havde dog været rimeligt nok, om Universitetet som Kirkens Eier ikke var bleven holdt helt udenfor, saa meget mere som det ellers var Konsistorium overdraget at sørge for dets Kirkers Forskjønnelse.

Jeg sagde, jeg maatte til Byen i et Ærinde, og jeg lod spænde for Vognen og kjørte. Mo'er stod paa Verandaen og raabte ud til mig: Hils Fa'er, den Kræsenpind. Jeg bad Kusken kjøre rask, og jeg syntes, det varede en Evighed, inden vi naaede Byen. Jeg saa' Etatsraad Knudsen, udenfor SporvognsVentesalen, staa og slaa ud for en Herre og demonstrere og tale højt.

Og han gik udenfor og græd bitterligt. Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham; og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?" Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

Drosken holdt udenfor Porten paa Toldbodvejen, og Karl kom ud: -Saa, nu Sjalet ned om Ørene Ida skulde agere Generalinden ind forbi Portner Svendsen, og hun gik paa Tæerne for at faa Højden, leende, med Kniplingstørklædet ned over Ansigtet. -Han er der s'gu, sagde Karl, der skævede hen til Portner-Hullet, mens Ida blev ved at gaa paa strakte Fødder: -Saa.

Da hun kom udenfor paa Vejen, sagde hun til sig selv: Den kære Rositta, Gudbevares, hun kan saamænd være meget sød, men hun er og bliver dog et lille ...! Fredagen mellem Jul og Nytaar var der altsaa Familiemiddag paa Havslunde ... Selskabet sad om Bordet i den store Spisesal. Nils Uldahl slog paa sit Glas og rejste sig.

Jeg sprang hurtig ud af Sengen for ligesom den foregaaende Dag at iagttage Veiret; det var ganske efter Ønske: store Isblomster dækkede Ruderne, men udenfor skinnede den unge klare Nytaarssol saa lyst og velsignet, Himlen var saa reen og blaa, at jeg følte alt mit gamle freidige Mod vende tilbage.

Udenfor Haven løb han lige i Armene paa Vægteren og fik et Par gnavne, lysvaagne Ord i Ørene. Han skyndte sig bort. Det var en taaget Morgen. Hør, Hestehove skrabede paa Stenene i de lukkede Gaarde, nu begyndte de allesammen at gøre sig i Stand.