United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Berg ventede i Gangen med Lygten. Det var blevet sent, han vilde selv folge Tine hjem. De gik henad Vejen, hvor Huse og Gaarde laa som taettere Skygger i det stille Morke. Hundene vaagnede kun halvt og sendte en sovnig Knurren efter dem. Berg loftede Lygten for at finde den torreste Vej i Solet.
Hvad det Sidste angaaer, synes jeg nu ikke, at der er Grund til Klage, saalænge som vi har mange af Peder Sørensens Kompagni hos os.« Efter at have fulgt et Stykke langs med Fjorden dreiede vi ind over Markerne og nærmede os Landsbyen. De hvide Gaarde laae tæt ved Siden af hverandre; hist og her steg en Røgsøile ganske langsomt i Veiret.
Høgs Død rygtedes hurtigt i Hotellet, og efter som den rygtedes, var det som en listende Tavshed sneg sig fra den Dødes Værelser gennem de lange Korridorer, Trappe op og Trappe ned, over Gaarde og ned ad Gange og lagde sig knugende over hele Huset. Og i Tavshedens Følge gled som en Skygge over den lyse Glas-Gaard, over Restauranternes Sale og over de stumme Gæsters Smil, der døde i Dødens Nærhed.
Han bar et dovent-forbavset Nag til de Folk, der gik rundt og tjente Penge. -Og Vilhelmine, der er hjemme fra Unsgaard, det gode Hjem.... Fru v. Eichbaum spiste igen: Men først rejser de i Jylland og ser paa Gaarde. Der var stille lidt igen, til Karl sagde ligegyldigt, for at sige noget, og mens Julius bød ham af anden Ret: -De kunde jo købe "Ludvigsbakke".
Vistnok har han forbrudt sig grovelig, men Noget maa vel skrives paa Drukkenskabens Regning. Mig synes, det er nok, han bliver jaget af Gaarde og faaer Tilhold om aldrig meer at sætte Foden paa Eders Grund. Baronen . Naa, siden Eders Naade gaaer i Forbøn for ham, saa lad ham da slippe for Hullet. Ambrosius . Frygt ikke, Hr. Baron! Jeg vender ikke Foden hid igjen.
Nils slog en Haand i Bordet: Fordi jeg ikke vil ha' det Bonderak til at rende her og spille Herrer paa vore Ejendomme! Ak, ak, lille Onkel, lo Palle den Vej skal dog alle vore Gaarde engang! ... Og det burde Du jo for Resten være stolt af, tilføjede han drillende Du som er Bondeven! Gud Fanden om jeg er!
Det vor som en fjern Brand over Skyerne; foran dem laa Eng og Aa og Gaarde og »Fa'ers« Skov. Fru Berg saa' frem derover, længe, længe; græde gjorde hun ikke mer, stod kun bleg og stille. -Mo'er, sagde Herluf og trak i hende, men hvorfor maa vi rejse. Moderen rørte sig ikke: Fordi Fjenden er over os, sagde hun. Og Herluf stod stille, ligesom den Gang, han havde været i Kirke.
Huse og Gaarde saá de ved deres Fod og de hvide Kirkers Linjer, der var ligesom vidskede ud i den svangre Fugtighed af Jordens Em. Moderen saá op mod den hvælvede Himmel og hun sagde: -Stjernerne, Tine, vil ikke se det. De gik tilbage gennem Lunden: -Hvor Luften er tung, sagde Moderen. -Det er Hylden, sagde Tine. -Lad os gaa ad Kirkegaarden, sagde Moderen. De aabnede Laagen og de traadte ind.
Minka havde nu i sin Ensomhed udklækket en anden Plan: De to ældste Brødre skulde bytte Gaarde: Jeppe tager Ravnsholt, sagde hun og Du tager Havslunde. Og saa flytter jeg til Dig! Er Du ikke henrykt? Hans gumlede. Jamen Ravnsholt er jo godt hundrede Tønder Land større ... kom det saa. Da sank Minka livløs ned for hans Fødder: Gaa! Bort fra mine Øjne! Du elsker mig ikke! Men den folkekaarne blev.
De enkelte Huse og Gaarde kunde man vel ikke see, dertil var Maanelyset for svagt, eftersom Himlen var skydækket; men som en samlet Masse kunde man see Landsbyen. Den laa saa stille og rolig, Klokketonerne løde saa mildt og venlig hen over den, de lyste Guds Fred og Velsignelse. Ingen af os talte et Ord: i den stille Vinteraften stode vi tause oppe paa Høien og hørte paa Klokketonerne.
Dagens Ord