United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og saa fintmærkende var Castor blevet gennem hendes Dressur, at det saa ud, som lød den kun sit eget gratiøse Lune, naar den rytmisk vuggende sin tunge Krop ligesom legende gled hen over Manegens Bark. Hofjægermesteren og hans Pollux fulgte kluntet efter. Til sidst trak de sig ganske ud af Spillet, og Palle red hen ved Siden af Nils Uldahl: Se, se! hviskede han betaget Er hun ikke pompøs!
Saa var han med ét slaaet om og var begyndt at klynke og klage over, at han var en fuldstændig ruineret Mand, nu han saa skammelig var bleven snydt for Arven fra Ravnsholt. Men da Frantz og Palle straks interesseret havde spidset Øren, tav han brat og var ikke mere til at faa et Ord ud af. Nu sad han og sov eller lod, som han sov.
Det var rart, at Familien blev samlet, mente Nils; det styrkede den og stivede den af mod det overhaandtagende Bondevælde. Men et Aars Tid senere ragede han og Jakob Reinhold uklar i Anledning af en fed Dame paa Byens Marked og blev Uvenner for Livstid. Palle, der imidlertid havde lært Landvæsenet, kom nu hjem til Hvidgaard som en Slags Overinspektør.
Ja, da er det da dem, der har valgt Dig ind i Tinget! ... Og Du smigrede da ogsaa tykt for dem i sin Tid. ... Da jeg havde Brug for dem som Stemmekvæg, ja! Men nu er de blevet mig for storsnudede ... Jeg har ogsaa nedlagt mit Mandat, Fanden skulde længere gaa de Bæsters Ærinder! De kan ogsaa nok klare sig selv ... desværre! sagde Palle og sukkede dertil Saa Onkel har nedlagt sit Mandat?
Hvad Fanden, Pigebørn, er I ogsaa ude i det Vejr! raabte Hofjægermesteren. Vi kunde kende Jer paa Tyrk! lo Fruen. Frøkenerne kom frem af Sjalerne: Goddag, Onkel Palle! Goddag, Tante Mona! Ja, vi er skam! Goddag, Goddag, Unger!
Da Charabancen var naaet et Stykke ud ad Landevejen, vendte Lars sig pludselig om: Der kommer Hofjægermesterens, Frøkner! Og umiddelbart efter holdt to Ryttere, en Herre og en Dame, fulgt af en Meute halsende Hunde, deres Heste an hver paa sin Side af Køretøjet, der ligeledes standsede. Det var ganske rigtig Hofjægermesterens, Palle Uldahl til Hvidgaard og Frue.
Ja ... og Du mit ... mumlede Palle skakmat og sov ind ...
Naa, ikke ... Jo, jeg tænkte saamænd ogsaa saa smaat paa at tage derover; det er jo Frantzes kødelige Onkel ... men man trænger sig jo nødig paa; det kunde saa let misforstaas. Mon ...? Ja e, det kunde ... Og sæt, man ikke slap ind! De fra Hvidgaard galoperede derover en Dag; men hun, Pompadour , som Palle kalder hende, viste dem af. Saa e ... Men jeg under dem det! Ja, det gør Tante vel ...
Det ene Brevskab, sagde man, var fra Værten i Byens Hotel, der hvor »Landmandsmøderne« holdtes; og det andet var fra Madam Christoffersen i Harritslev Kro, hvor Palle havde overrumplet Onkelen i at nyde Kaffe med Wienerbrød.
Du kommer nok tilbage igen, lille Mona ... Du kan ikke undvære mig! ... Men jeg havde for Resten netop tænkt paa, vedblev han at vi snart skulde gøre en lille Rejse sammen. Hun fôr ham om Halsen: Palle! Jeg elsker Dig! Du er det bedste af alle Mennesker! Hvor skal vi hen? Til Berlin. Palle ...! raabte hun henrykt Og til Paris? Lad gaa, ja!
Dagens Ord