United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
De gav Koncerter i Berlin. Naar de var forbi, skulde Charlot hjem til Paris og have en Maaneds Ferie, før Vejen gik til Amerika. Det var paa en af de første Koncerter, Charlot havde spillet og stod i Kunstnerværelset og hørte paa Applaus'en fra Salen. Der var en hel Del Mennesker i Kunstnerværelset. -Ind ind, sagde Hr. Theodor Franz. Charlot gik ind. Bifaldet brød løs som en Storm.
Men jeg var ikke vant til at se Byen i Formiddagsbelysning sammen med Minna, og den forekom mig derfor stemningsløs og uvedkommende, Alt, hvad jeg saae, mishagede mig, ligesom det vilde have mishaget mig i denne Sindstilstand at gaa om i Berlin eller i Kjøbenhavn. Paa en Theaterplakat stod »Kätchen von Heilbronn« vi skulde have seet den sammen i Aften!
Han søgte om et Reisestipendium for at studere i Berlin og ved andre tyske Universiteter, og Madvig anbefalede ham. Jeg havde oftere talt med Madvig om, at jeg ikke kunde finde, at Filologerne havde nogen særlig Nytte af at besøge tyske Universiteter, da disse næppe vilde give dem Andet end, hvad de kunde finde i de trykte Bøger; jeg vilde have, de skulde reise til Italien og Grækenland.
Priorinden følte en Taare paa sin Haand. Et Par Timer efter rejste Otto Heinrich. Fire Dage efter fik Frøken von Salzen et Brev fra Berlin. Pigen stod hos og troede, hendes Naade havde faaet "Slaget" saa fortrukket blev hendes Ansigt. Deres Naade! sagde hun angst, Deres Naade!
Han talte hurtigt og lavmælt, men jeg hørte ham dog sige: "Meuse-Dalen" og to Gange gentage Ordet "Berlin". Da vi traadte ind, kom Berthier os i Møde, men Kejseren standsede ham og befalede os at komme nærmere. "De har endnu ikke modtaget Æres-Medaljen, Brigader Gerard?" sagde han.
Ja, Dresden er som et Hotel, hvor den Ene tager ind, og den Anden reiser. Kun saadanne gamle Folk, som vi, sidder fast, til man en Gang begraver os her. Ifjor flyttede Maleren Hoym til Berlin, og Professor Grimm, der var en meget lærd Kantianer, kom til Hamborg for et Par Aar siden .... Naa, De er jo ung og maatte ud at virke et Aarstid før eller senere.
Hr. von Pöllnitz skød Skuldrene op: Deres Højhed han #kaldes# en Storhed i Berlin. Hr. von Pöllnitz bukkede lidt paa skævt. Man kunde tro, der kom lidt rødt paa Hendes Højheds Kinder. Men maaske var det kun Skæret fra den burgunderrøde Robe, da hun bøjede Hovedet. -Ja saa-—saa han har gjort Karriere, sagde Hendes Højhed. Hun gav Hr. von Pöllnitz Armen til Vals. Saa var det, det skete.
Nu var det imidlertid udsultede Soldater, der skulde fedes, og jeg maatte hvert Øjeblik holde ned i Grøften, naar Faarene fra Coburg eller Okserne fra Bayern blev drevne forbi mig, efterfulgt af Vogne, fyldte med Øl fra Berlin eller god fransk Cognak. I forstaar, at jeg blev snart led og ked af disse ufrivillige Ophold.
Kommer her efter et Par Aars Fraværelse, og modtages som om han var gaaet herfra igaar Aftes. Forbavsende Personal-Hukommelse, disse Kellnere har, udbrød han. Dèr kan han nu huske, at jeg altid forlangte Pilsener-Øllet skjænket i et Glas med Laag, det er jo formelig latterligt! Jeg havde ogsaa et komisk Tilfælde i Berlin med en Portier.
Paa Hjemreisen stiftede jeg et flygtigt Bekjendtskab med Wien, Prag, Dresden og Berlin. Længst opholdt jeg mig paa det sidste Sted, hvor jeg blev aldeles indtaget af Böckhs Elskværdighed. Han syntes ogsaa at have Lyst til at høre mig fortælle om Grækenland og indbød mig til Middag sammen med Franz. I September 1846 førte Stettinerdampskibet mig tilbage til Kjøbenhavn.
Dagens Ord