United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa efterlignede han en Mand, der trækker en Flaske op og sagde med et Grin: "De er nok ikke gaaet af Vejen for et Glas, hvad?" "Jeg har ligget syg af Feber," svarede jeg. "Ja saa, De har faaet for meget pekingsk Luft," sagde han. "Dette forbandede Land kunde gøre det af med en ægyptisk Mumie. Naa, det er jo lige meget, hold bare Modet oppe, saa klarer De Dem nok."
Og hun tog hans Glas og næsten tømte det ... Om »Bummerten« talte de ikke. Inde over Herredsfuldmægtigens Arbejdsbord hængte et Par Kopier af Frøken Natalias og Frøken Bettinas yppige, skønne og levelystne Portrætter i Havslundegaards Havesal ...
Emmy skyndede paa os, at vi skulde gaae. »Nei, Christopher maa virkelig først have et Glas Mjød«, sagde Andrea Margrethe: og saavel Gamle som Corpus Juris og jeg befandt os saa vel, at vi bleve siddende trods alle Emmys Paamindelser, saa at denne tilsidst ogsaa slog sig til Ro.
Konferentsraadinden sad med Taarer i Øjnene over sit Glas hun tænkte paa Konferentsraaden. -Mo'er, hviskede Asta op. -Lille Børn, sagde Fru Heltz og saa' fra den ene Datter til den anden. Hun løftede Glasset og Døtrene svarede.
Rigtignok havde jeg aldrig holdt Tale før, men siden Corpus Juris var kommen saa godt fra sin Tale, kunde jeg vel ogsaa gjøre mig Haab om et lignende Held. Dog jeg veed ikke, hvad det var for et Kogleri: men hver Gang jeg vilde reise mig fra min Stol og slaae paa mit Glas, da var det mig, som om usynlige Baand holdt min Haand tilbage og lænkede mig fast til Stolen.
Men Karl, der begyndte at blive mæt, sagde, at hun maatte virkelig spise og lagde en Kramsfugl over paa hendes Tallerken. Ida sad lidt og saá ud for sig: -Nej, ikke saa mange Gange, sagde hun sagtere. Karl blev ved at se paa hende: -Saa drikker vi to Jyder ... Han løftede glad sit Glas. Ida lo og tog sit: -Men De er jo egentlig slet ikke Jyde.
Han flyttede med sit Glas over i Sofaen og de pegede paa Vinduerne, hvem der havde boet, og paa Vejene, hvor de førte hen, og paa Menneskene der var den og der var den. -Der er De, Ida, sagde Karl og blev ved at holde paa Billedet. -Ja. -Og dér staar Forvalteren, sagde Karl. -Ja, han er død. Ida sad og saá paa Forvalteren, med sit Hoved ved Siden af Karls.
Da vi var kommet indenfor, førte en halv Snes Trin igen op til Etagen ovenover, og her kom vi til en anden Afsats. Da vi saá os om, opdagede vi, at vi stod i en uhyre stor Hal. Taget ragede mere end hundrede Fod op over vore Hoveder, til højre og venstre var der Buer af en underlig Tegning, medens der i den fjerneste Ende var et meget smukt Vindue, hvis Glas var malet blodrødt.
Den slanke Tjener bragte fjorten meget smaa, graverede Glas paa en Krystalbakke, som han, bukkende, rakte frem mod Grev Eck som den første. -Det er Tokayeren, sagde Grev Eck, der havde taget et Glas. -Ja, sagde Hans Excellence. Det var en ældgammel Vin, af hvilken Huset havde ejet atten Flasker, en Present af en afdød Prins af Philipsthal.
-Hvordan det? spurgte Karl. Ida saá ud i Luften og sagde langsomt og sagte: -For det maatte jeg. Der var stille lidt. Saa tog hun sig sammen og løftede sit Glas, og de klinkede. -Skaal, sagde Karl. Han blev ved at sidde og se paa hende.
Dagens Ord