United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Jeg maatte forbarme mig over Dem«, sagde Andrea Margrethe, da vi havde lukket Døren i efter os, »De saae saa elendig ud.« »Puh ha«, svarede jeg stønnende, »hvordan skal vi dog faae denne Aften til at gaae?« »Er det de danske Studenter, der kan alt, hvad de vil, som allerede tabe Modet? Fy skamme Dem!«
Hun følte, nu havde hun Modet; og hun bad brændende foran det sorte Kors over sin Seng. Men da hun kom til Taarndøren, og den gamle Nøgle hvinede i Laasen, sprang Sveden frem paa hendes Pande i store Draaber. Hun knugede Hænderne mod sit Bryst og lukkede Øinene tæt i. Luften var tung og gammel. Hun følte den tør om sine Læber. Hun gik frem og skød Døren op.
Hun blev ved at se paa ham. Berg tog hendes Haand, lidt hastigt, og gik. Madam Bolling og Tine gik ud i Kokkenet; der stod Kringlen. Ude i Gaarden gik Berg forbi med en Flok Officerer. -De holder dog Modet oppe, min Pige, sagde Madam Bolling, der var ved Vinduet og saa efter de gode, ranke Skikkelser. Tine stod ved Vinduet; hun svarede ikke. ... Lidt efter fulgte hun Madam Bolling paa Vej.
-Alle Bøger skriver jo om Kærlighed, sagde Tine. Moderen lo. -Det er netop det, som de ikke gør. -Jo, dog. -Nej, det er netop der, de forvansker os Livet, og de berøver os Modet til at se Sandheden i Øjnene. -Hvad for en Sandhed? -Sandheden. Hun tav et Øjeblik. -Jeg søger om En, der har turdet sige den.
Dick gjorde sit bedste for ikke at tabe Modet, men urolig var han. Han veg ikke fra Dækket, og den Smule Søvn, han undte sig, tog han der. Men Uvejret lod ikke vente paa sig. Stormen holdt sig og Søen gik højt. Af og til brød et Tordenvejr løs og Lynene slog ned rundt om Skibet, hvorefter der fulgte hele Skybrud af Regnbyger, saa at det saa ud som om Skibet var omgivet af Vandsøjler.
"Hold Modet oppe, Kammerat!" sagde jeg, "jeg har set Folk med værre Saar, der endda er komne over det." "Nej! Nej!" hviskede han, "det er snart forbi." Han lagde sin Haand paa min, da han talte, og jeg saa, at hans Tungespids allerede var blaa. "Jeg har vigtige Papirer her i min Frakke, som De hurtigst maa bringe til Prinsen af Sachsen-Feldstein paa hans Slot ved Hof.
Jeg gjorde mig Umage for at være ganske ligegyldig; men jeg var frygtelig nervøs, da Lord Robert kom ind i Stuen. Han saá saa smuk ud, saa fiks og rank og smidig! Lady Katherine var frygtelig stiv imod ham; det vilde have taget Modet fra de fleste Mennesker, men det er det dejlige ved Lord Robert, han er saa fuldstændig sans gêne .
Derpaa vendte han sig til Ibn Hamis og talte ivrigt med ham om et eller andet, der aabenbart angik Dick og hans Ledsagere. Dick benyttede Øjeblikket til, uden at se henimod de sorte, at mumle til dem: "Venner! Jeg har hørt fra Herkules. Han har fulgt efter Karavanen. Harris og Negoro har ført Fru Weldon med sig, blot ved jeg ikke hvorhen. Tab ikke Modet, maaske ."
Han kendte Elias, han kendte Thomas og Johannes. Nu først, nu kendte han dem. De Folk der maatte han kunde tale med, tale til Fornuft. Nu var Tiden kommen, hans Tid. Nu vilde de forstaa ham. Han følte, hvorledes Modet, der saa længe havde været stængt inde i hans Bryst, brød alle Skranker og vilde frem. Nu. Nu skulde det være.
Gid Tilliden ikke maa blive gjort til Skamme, gid Modet maa blive lonnet, og gid mit naeste Budskab maa lyde: Sejr. Jeg haaber det, vi haabe det alle ; men Afgorelsen ligger i Guds Haand". Provsten holdt inde og lagde Avisen ned paa sit Knae, men Kapellanen sagde med vidtopspilede Ojne: -Ja, Gud vil vaage over sit Danmark.
Dagens Ord