Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Hun blev staaende, og Veninderne blev tavse ligesom hun. Lidt efter gik de ind i Stuerne var der mørkt og køligt. De satte sig alle i Dagligstuen, og ingen talte. Tilsidst sagde Moderen: -Jeg tror, at Stjernerne er til for de sorgfulde; for at de skal forstaa, at det ikke en Gang nytter at de sørger, thi selv vor Sorg er for lille. Ingen svarede.
Her er netop det prekære Punkt. Vi har ikke alene Mistanke, vi har noget, der nærmer sig stærkt til Sikkerhed.« Han lænede sig over Bordet hen mod Detektiven og sænkede Stemmen: »Vi har altfor megen Grund til at tro, at Tyven er Panamas Regeringsbefuldmægtigede«. Detektiven begyndte at forstaa Kammerherrens Bekymring.
"De spøger naturligvis." "Jeg spøger ikke. Jeg er fuldkommen alvorlig. Jeg er rede til at opfylde min Tantes Ønsker. Det kan ikke være nogen ny Tanke for Dem, og De maa have Verdenskundskab nok til at forstaa, at det vilde være den bedst mulige Løsning for Deres Fremtid. Jeg kan jo vise Dem Verden." Han saá overordentlig godt ud, som han stod dèr med Ansigtet vendt imod det svindende Lys.
Minna, Minna! udbrød jeg fortvivlet, idet jeg standsede foran hende, og strakte Armene ud imod hende. Det maa du ikke sige, hos mig og til mig kan du dog ikke sige det. Hun rystede næsten umærkelig paa Hovedet uden at se op. Men han troer, at det er Letsindighed, og det skal han i alt Fald ikke. Han maa kunne forstaa mig Du vil dog ikke skrive til ham efter dette? Jo, Harald, det vil jeg.
Hvad det vil sige, er du kanske ikke gammel nok til at forstaa. Men enhver kan da se, at Kildet ikke er taget af hende den Dag i Dag . . . ja ja bitte Mikkel, skal vi saa stræbe at komme hjem. Længsel Mikkel var kommen tilbage til det Sted, hvorfra han var gaaet ud, han sov igen i sin Faders Hus.
-Hvorfor vil De hver Dag bringe mig til at sige, at jeg elsker Dem og dog aldrig forstaa mig? Aldrig kun pine mig derfor reiser jeg. Ellens Fod gjorde virkelig meget ondt ... Hun maatte sidde lidt. Hun slap Schønaichs Arm og satte sig paa en Bænk under Træerne. -Ja, det er i aften. Det er sandt. Det er dog heldigt, at jeg faar dem at se, inden jeg reiser.
Men Niels lod ham ved sin Mine forstaa, at det skulde de siden snakke om. De andre vidste, hvad Niels rørte ved, hans Kone saa hurtigt ned med et Udtryk af Frygt, Thøger, den ældste Søn blev tæt og vaagen i Trækkene som en Mand paa Spring. Om Eftermiddagen var Mikkel og Niels ude omkring og se paa Gaarden.
Det er din Skyld, jeg fik Lov at leve, til jeg naaede saa højt, som mit Liv kunde naa. Fra nu af kan det kun gaa nedad med mig, maaske til Vanvid eller Forvorpenhed. Derfor gør jeg nu Ende paa mit Liv. Kære Far, tilgiv mig al den Sorg, jeg har gjort dig, og tilgiv mig, at jeg nu søger Døden. Naar du har læst dette Brev, vil du kunne forstaa, at jeg ikke kan leve.
Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne stærkt forbedrede, og Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig Forholdene inden for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man forstaa, at disse Planters stærke Fremrykning ikke er tilfældig, og at Pelargonierne maa glæde; sig over, at de i hvert Fald har Storstædernes Altankasser at falde tilbage paa.
Men da det blev Alvor, vedblev hun længe at vægre sig ved at tro det; hun kunde ikke tænke sig det, hun vilde ikke forstaa det. Paa Williams Hoved havde hun lagt alle sine Forhaabninger, i ham og kun i ham havde de to Søstre levet de to Aar i Præstegaarden; han var deres Alt.
Dagens Ord
Andre Ser