Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Jeg gaar altid og siger til dem, jeg træffer, og jeg kan ikke lade være at sige det til Dem: jeg er saa stolt af at leve netop nu, netop nu i vor Tid. Jeg kan ikke forstaa, at der er Folk, som har saa mange politiske Bekymringer Herregud, Frisindet maa da sejre en Gang, og saa synes jeg ikke, det er saa magtpaaliggende, om det sker nu eller vi skal vente nogle Aar.
"Ned med ham," "Vi vil ikke høre ham," "Smid ham ud" raabte de. Men Hansen-Maagerup blev staaende. Han var slet ikke bange tværtimod følte han nu, at al den Ængstelse, der før havde faaet hans Røst til at skælve, var forsvunden. Nu vilde han kunne sige Sandheden ganske jævnt og ligefrem, saa de Alle vilde kunne forstaa ham.
Ellen lagde sin Bog bort: Carl, sagde hun. Kom hen til mig. Carl stod op: Hvad skal jeg. -Sæt Dem her. Ellen blev ved at smile: Hvorfor er De nu vred paa Vilsac? spurgte hun. -Jeg er aldeles ikke vred. Han satte sig, og hun strøg sin Haand over hans Haar. Og meget mildt sagde hun: Nei Carl De skal ikke være bange. -Bange? Kan De ikke forstaa det? Han bøiede Hovedet.
Naar jeg saa fortæller, at der stod 80,000 Prøjsere i Nord og 150,000 Russere og Østrigere i Syd, vil I forstaa, mine Venner, at dette kunde stemme selv den tapreste Mand alvorlig.
"Hr. Gerard synes at være lidt opblæst," udbrød han. "Han er aabenbart for ung til at se Tingene i deres rette Lys. En Gang, naar han bliver ældre, vil han sikkert forstaa, at det ikke altid er klogt af en underordnet Kavallerist at give affejende Svar!" Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde svare hertil, men Lasalle kom mig til Hjælp.
Han forstummede, saa stift paa ham, mumlede noget, gav mig Haanden med en Undskyldning og gik sin Vej. Da jeg ikke kunde forstaa, hvad der var i Vejen, fulgte jeg ham og indhentede ham ude i Forstuen. "Hør, Benwell," sagde jeg, "hvad er der i Vejen? Hvorfor i al Verden render De Deres Vej paa den Maade? Har jeg fornærmet Dem?"
"Gudbevares det var kun elskværdigt, men De kunde rigtignok ligesaa godt have sagt Abracadabra!" "Det forstaar jeg ikke." "Aa, det kan osse være det samme, det er nemlig ikke saa lysteligt at forstaa: for at arbejde maa man tro, jeg mener naturligvis for at arbejde alvorligt, for at tage fat, begynde. Og for denne Generation gælder det virkelig om at tage fat ..."
Da synes jeg dog, De maa kunne forstaa, at den Efterretning, at hun pludselig havde forlovet sig med en Anden, maatte komme mig høist overraskende, og at jeg Tillad mig: Overraskende? og hvorfor? jeg synes tvertimod, at De maatte være forberedt derpaa, og at det burde være Dem kjært at høre det.
Hans Forelæsninger vare et korrekt Referat af den tyske Videnskabs Resultater, men de vare noget tørre og vidtløftige især i Indledningerne. Vi kunde saaledes ikke forstaa, hvorfor han dikterede os fuldstændige Litteraturoversigter, som Ingen af os havde Brug for i alt Fald som Studenter.
"Naar jeg siger, at jeg ikke tror paa mit eget Talent, saa er det naturligvis ikke saadan at forstaa. Talent har jeg, men ja, hvordan skal jeg sige for ikke at sige for meget? Ser De bedste Talent og Liv er ét det er Sagen. Naar nu Livet er ormstukket, og man véd det, saa har man ogsaa lidt ondt ved at gøre noget for Talentet." De gik igen lidt. William saá fra Siden hen paa Hoff.
Dagens Ord
Andre Ser