United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gik kun over i Kirken hver eneste Fredag og Onsdag, og han var glorød, naar han hilste paa Damen. Undertiden kunde det da hænde, at hans Rødme smittede. En Dag sagde en af Williams Kammerater i Frikvarteret til ham: "Holder Du meget af at høre min Kusine spille?" "Din Kusine?" "Ja, Du render jo over i Kirken hver Onsdag." William blev rød og sænkede Øjnene ned over "Bohr": "Ja," sagde han.
Græsset er blevet glat og fedtet. Bukserne slasker om Benene. Fra Hatteskyggen render Vandet i to Striber lige ned paa Halsen, og Jakkens Lommer bliver fulde. Nogle Krager flyver skrigende forbi paa Vej mod Skoven. De kommer langt forud for os. Vi gaar henad de øde Engveje. Vinden suser over de vide Fladers Ensomhed. Kun nogle Hjulspor trækker sig blanke foran os.
-Goddag i Stuen, sagde hun, her er vi med Foderet. Hun gik ind i Køkkenet for at hjælpe Ida med Karrene, mens Bertelsen skyllede og skyllede sine Hænder under Vandhanen. -Det er en stor Skam for Fuldmægtigen, sagde saa Josefine. -Hvilket? Ida spurgte hastigt. Josefine kaldte altid Eichbaum for Fuldmægtigen. -Rykkerne render jo her paa Trapperne, sagde Josefine, saa alle snakker om 'et i Porten.
-Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne Støvler altid render hun i mine Knap til Stationen.... -Pyh, siger Ida, som er færdig med Pandegriflen. -Og #mine# Handsker maa jeg være fri ... Louise snapper et Par Handsker ud af Hænderne paa Ida. Og der smækkes igen med et Par Døre. -Hva' var der dog, Børn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade Hænder fra Køkkenet. Hun har skrællet Kartofler.
Der er nioghalvfemsindstyve Chancer mod én for, at Redningsbaaden paa sin Manøvrering hen mod Mispah render paa de skjulte gamle Vrag og i saa Fald bliver der ikke Plads for noget »hvis«, en øjeblikkelig Undergang i den forrygende Sø er Redningsfolkene sikker.
Han forstummede, saa stift paa ham, mumlede noget, gav mig Haanden med en Undskyldning og gik sin Vej. Da jeg ikke kunde forstaa, hvad der var i Vejen, fulgte jeg ham og indhentede ham ude i Forstuen. "Hør, Benwell," sagde jeg, "hvad er der i Vejen? Hvorfor i al Verden render De Deres Vej paa den Maade? Har jeg fornærmet Dem?"
Det havde ogsaa været en vovelig Tur den til Almuth ude paa Revet. Skagens Rev er den værste Plads paa Kysten, naar der skal reddes Folk. Søen kommer fra alle Sider og brækker saa stejlende høj og er ikke til at beregne, og tilmed render her en Strøm saa rent uhaandtérlig. Al den Elendighed, der i det hele taget var sket paa Skagens Rev, naar man tænkte tilbage!
Og da han kommer helt hen til mig. Dæ var jæ nær smuttet. De peb lie forbi min Næse. Haha ... ha. Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig skal le. Dig din gamle Kumpan. Hvad Fanden laver du ude i dette Helvedes Mørke. Render. Hans Stemme er stadig dyb og alvorlig. Jæ æ færde derne'e. Det er du jo altid, altid færdig dernede. Du bare føjter og føjter uden blivende Sted. Jæ gøe, hvae jæ vil.
Det er mig ... græd Stemmen. Hvad for en mig? Lisbeth ... den nye Gaasepige ... Hvor er Rikke? Jeg ... véd ... ikke ... hulkede Barnet. Hun ligger ovre ved Forvalter Larsen! raabte saa en raa Mandfolkerøst i Sengen ved Siden af. Der render hun over hver Nat, naar hun ikke er ovre hos Dig ! sagde en anden. Gaa Du dér over og hent hende, Nils Fallit! grinede en tredje.
Jeg spænder og holder mig parat. Himlen er igen et eneste Mørke. I tætte Byger kommer Regnen. Det er et rigtigt Andetræksvejr. Ustandseligt vælder de frem, strygende næsten langs Jorden. Skudene følger dem paa Vej. Tilsidst kan man daarligt se. Jeg skyder efter Lyden; men ingen Dump forkynder om Fald. Saa holder jeg inde og sanker de sidste op. En vingeskudt render fra mig i Mørket.