United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er en anden Visdom, som suser for dine Øren. Det unge Menneske rejste sig: -Farvel, Grandpapa, sagde han kun. -Er der ellers ingenting, Du har paa Hjerte? Hans Excellence rejste sig og gik hen til sit Chatol, om han lukkede op. Han skød en Brevpresser til Side og tog nogle Pengesedler, som han ikke talte: -Ungdommen maa have Penge, sagde han: -Farvel. -Farvel, Grandpapa. Den unge Mand gik.

Jeg sad just og memorerede en liden Tale, jeg om Gud vil har tænkt at holde til det unge Par. Baronen , Ja vist gjorde I!... Naa, memoreer I kun videre; jeg skal nok vare Jer ad, naar Tiden er der. Det suser for mine Øren som rygende Blæst. Var der ikke Nogen, der sagde, hun skulde troloves idag? Kammerjunker!

Græsset er blevet glat og fedtet. Bukserne slasker om Benene. Fra Hatteskyggen render Vandet i to Striber lige ned paa Halsen, og Jakkens Lommer bliver fulde. Nogle Krager flyver skrigende forbi paa Vej mod Skoven. De kommer langt forud for os. Vi gaar henad de øde Engveje. Vinden suser over de vide Fladers Ensomhed. Kun nogle Hjulspor trækker sig blanke foran os.

Men saa snart hun faar Øje paa mig, springer hun i Vejret og flygter ind mellem Granerne. Thea! Min egen Stemme svarer mig langt borte. Altid vil det Billede staa for mig, da hun laa paa Knæ og vaskede sig ren, gned Ansigtet ind med Smuds, som vilde hun skruppe Skammen bort med det samme. Det suser i Luften over mit Hoved. To Duer slaar sig ned i Toppen af en Gran.

Den kastede sig nede mellem Birkene ved Mosen. Vi følger efter. Store Fugleflokke suser over os, og nede i Jorden roder Muldvarpen i sine Gange. Jorden hæver sig under den. Saa ! der lettede en for langt ude Satan, kan du ikke vare dig Hund! Han gaar saa forsigtigt, at Løvet knapt rasler under ham. Langt ude mellem Stammerne faar jeg den hvide Bagdel af et Raadyr at se. Det springer afsted.

Ingenting! ... de kan jo baade se og høre og springe omkring; hva' Fa'en skal de saa med Legetøj! ... Men vi skal være gode imod dem, Vorherre har været ond ved, staar der. Maren Ørentvist laante Møllen og blæste paa den, saa den snurrede vildt: Se, hvor den suser! sagde hun henrykt.

Ja, det er Fruen ... sagde Isidor Seemann, der stod hos. Ja, Tiden gaar, og Vingerne suser! nikkede Mølleren Skal vi gaa ind og kæve en Kognak, Herredsfuldmægtig? Post-Ole bragte Morgenen efter Gildet den triste Meddelelse til Havslundegaard, at nu var det rent ud kontant skidt med Godsejeren paa Ravnsholt; hvis han da ikke allerede var død.