United States or North Macedonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Brødskiverne var saa store som et Landkort. Sognefogden var en tyk Mand, der havde Frakke til Brug ved Altergang og Marked i Augustenborg, men som ellers var i Skjorteærmer. Han sagde aldrig noget, men lo altid, saa hele hans Krop rystede. Moderen satte sig fortvivlet til Sylten. Men kom hun hjem fra en Sognefogedvisit, maatte hun altid have et Glas Rødvin til at skylle Fedtet ned med.
Hun stikker sin Haand ned i Kjolelommen og faar fat i en lille, fedtet Pung, som strutter af Sedler. Hvor man'ne? Hun lukker op og breder dem allesammen ud paa Bordet. De ved jet'te. De sae han ekk novet om. Kae du saa løv' ud o spørre o komme igen. Jov. Jæ kue da ells godt faa me' tebaves fra Køvmanden. Han drejer sig raskt om og smækker Døren haardt i. Sedlerne faar Lov til at ligge paa Bordet.
Selv om den synlige, ydre Flamme kunde være slukket, vilde den indre Forbrænding dog ikke være til at standse. Efter en Stunds Forløb var der af hele den alkoholiserede Majestæt ikke andet tilbage, end en graalig hvid, stinkende, fedtet Askehob. En kongelig Begravelse. Den følgende Dag var den ganske By nedsunket i Ruelse og Sorg over Kongens Død.
Det var et stort nøgent Rum med sandstrøet Gulv, simple Træmøbler og en lille, fedtet Voksdugssofa. Henne i et Hjørne buldrede en Jærnkakkelovn. Der var kun et Kappegardin for Vinduet. Hvordan har Onkel det? spurgte Frøken Anna. Jo e ... Maa vi komme ind til ham? Ja, Frøknerne er jo bestilt ... Men nu skal jeg hente Kaffen. Og Hunden kan faa et Fad Mælk.
-Sludder, Broder, sagde Blom, Broder gør s'gu det hele til ét stort »nok sagt« bare for at hæve Byens Anseelse. Alle lo. Broder har ingen Mening, sagde Berg. -Saa? Brodersen havde et fedtet Organ, saa det altid lød, som han vrængede: Ja tro I for mig paa de rénlivede Jomfruer fra Bi-belen, sagde Brodersen. Man talte om »Diamantkvinden« : Hun pynter, sagde Lange.
Men selv denne Pirren ved egen Latterlighed sløvedes efterhaanden i den Blanding af Opgivelse og Tømmermandslede, som udgjorde hans Liv. Det var ham fremdeles ubevidst dulmende at se Fedtet gjort til en af de vigtigste Faktorer i det hele aandelige Liv, i hele hans Tilværelse. Han fandt det, paa Baggrund af sit Liv, saa komisk, at det hele gjaldt om Vægt af Hjernen, om Fedtstof.
Et Par Blomster faar du Tid til at plukke dig, dem bærer du synligt. Møder du nogen, har du været ude at søge Urter til at køle de brændende Saar, som Dagslidet giver. Men denne Færd skal du komme til at betale med Kaffe. Vi mødes ved din Dør. Jeg gaar udenom og skal nok hjælpe dig med at puste til Ilden. Og saa har du et dejligt Spil Kort fedtet af Aars Gransken.
Der var slet ikke pænt, blev hun ved at sige. Men en Dag, da hun ikke var i Haven, betraadte han uden videre de forbudne Enemærker. Iført en Frisertrøje laa hun paa en Chaiselongue og læste i en gammel Roman med fedtet Bind. Paa Chaiselongens Hovedgærde flød hendes opløste, havannabrune Haar.
Græsset er blevet glat og fedtet. Bukserne slasker om Benene. Fra Hatteskyggen render Vandet i to Striber lige ned paa Halsen, og Jakkens Lommer bliver fulde. Nogle Krager flyver skrigende forbi paa Vej mod Skoven. De kommer langt forud for os. Vi gaar henad de øde Engveje. Vinden suser over de vide Fladers Ensomhed. Kun nogle Hjulspor trækker sig blanke foran os.
Længere frem paa Dagen er det en fedtet, kvalm, okkergul Os, der hyller Alting ind, saa massiv, at man ikke kan se fra Lygtepæl til Lygtepæl. Det Hele er forvandlet til et ubegrændset askefarvet Hav, i hvilket Mennesker og Vogne, Træer og Huse glider sammen.
Dagens Ord