United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !


De engelske og franske Krydsere gør hvad de kan for at standse denne Trafik og jager Transportskibene, men det er saa godt som ugørligt for dem at holde Kontrol med Trafiken paa disse udstrakte Kyster. Slavehandlere driver endnu deres umenneskelig oprørende Forretning i stor Stil paa vor Fortællings Tid.

-Og Ellen lo De ved endnu stadig ikke, hvad jeg skal forestille? -Nei det vil blive en Overraskelse ... -Gode Gud, sagde Grevinden, hvor det var Skade, hvis nu den Fod ... Hun er deilig, Fyrste, siger jeg Dem, deilig. Der kørte en Droske forbi i Alléen, og Ellen lod den standse. Hun vilde hellere køre ... Saa vilde hun ligge med Omslag paa lige til iaften, og saa gik det nok over.

Der blev paany en Stilhed, som Konferentsraaden afbrød: Morfinen vil jeg naturligvis standse, sagde han. Ved en skaansom Afvænning ... Greven knappede sin Frakke: Ja, naar vi blot véd, alt bliver gjort. Han stod atter lidt, og aandsfraværende, mens han gav Konferentsraaden Haanden, sagde han: -Naturligvis bliver det nok bedre. Da Konferentsraaden tog i Sygebesøg, gik han op til Ellen.

Minna saae forbavset ikke just paa ham, men i den Retning, hvor han befandt sig, som om det undrede hende, at der kunde komme nogen Bemærkning derfra. Da det begyndte at gaa opad, døde Samtalen snart hen. Stigningen faldt Minna besværlig, hun maatte hvert Øieblik standse paa Grund af Aandenød og Hjertebanken. Stephensen gik et Par Skridt foran, hun tog min Arm og støttede sig til mig.

Det var jo i de Tider, da man ikke gik med Uldtrøje ... Pludselig kunde saa Habakuk standse sin Tale, nævne et Navn og erklære, at den og den nu var kommen paa den rette Vej; og straks for alle Mænd ud af Huset, greb deres Bøsser og saluterede, for at Himlen kunde høre, at Menneskene var glade over den store Frelse.

-Jeg talte for Kammeraterne, Ørnulf rørt og bredt, og han maatte standse for at række sin Ven begge Hænderne, midt paa Trappen. Konferentsraaden tøvede nogle Øjeblikke, før han aabnede Døren til den store Hal for at gaa til Bankraadssalen.

Han forsøgte at stramme sig op med den Tanke, at der nu kun var Halvvejen tilbage. Men det gik ikke. Han var træt, dødtræt. Han mærkede, han sakkede mer og mer bagud. Men han kunde ikke hjælpe det. Saa hørte han den forreste standse. "Han kan ikke vinde med," hørte han ham sige. Den anden mumlede i Skæget og gik nogle Skridt videre. Saa standsede han ogsaa ligesom modvillig.

Med andre Ord: man befinder sig overfor den skarpt tilspidsede, rent abstrakte og uforsonlige Kamp mellem Kapital og Arbejde. Delvis er de her antydede Forhold endnu kun i Færd med at forme sig i Frankrig, men Udviklingen af dem kommer med Nødvendighed og synes i ethvert Tilfælde saare vanskelig at standse.

Det kribler i Kroppen, man føler en Lyst til at springe ud, til at raabe, at Toget skal standse og sætte En af. Men man faaer ikke Tid til det engang, saadan vexler Landskaberne. De følger efter hinanden som et Jag af Laternamagica-Billeder.

Han bøjede sig dybere ned og med et pludseligt Slag som for at standse det ubetvingelige Skrig stoppede han Fingrene halvt ind mellem de aabnede Læber. Han tav, og uden at tale bøjede hun sig atter tilbage mod Væggen med korslagte Arme. Og som i Tanker begyndte han paany Hun hørte intet.