United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det kribler i Kroppen, man føler en Lyst til at springe ud, til at raabe, at Toget skal standse og sætte En af. Men man faaer ikke Tid til det engang, saadan vexler Landskaberne. De følger efter hinanden som et Jag af Laternamagica-Billeder.
Hvad har jeg gjort! udbrød hun, idet hun sprang op og kastede sig paa Knæ hos mig jeg er dog ogsaa en Trold gjorde det ondt? Jeg forsikrede hende leende, at jeg nærmest var bleven lidt overrasket. Jeg kunde ikke læse det for dig, hvorfor skriver han saadan Noget og jeg havde ikke Aandsnærværelse til at springe over
Og hver Gang de standsede paa en af de smaa Stationer, havde han Lyst til at springe ud, og den nye Tankerække tvang ham dog til at blive. Hvad skulde han vel ogsaa kunne gøre med sine tyve Mark? Hvor skulde han vel tage hen? I Hamborg aabnede han selv Vogndøren og steg ud.
Man veed, hvad man har, men man veed Pinedød ikke, hvad man faaer det er min Troesbekjendelse. Denne Vei, Eders Naade! Vognen holder ved den lille Trappe i Sidefløjen. Abigael . Saa, lad I mig kun faae Urterne; jeg skal nok selv tørre dem, nu veed jeg Besked. Ambrosius . Lyster Frøkenen kanskee at synge, saa skal jeg springe over efter Luthen?
Det var, som om han det næste Øjeblik vilde kysse mig og hvad skulde jeg saa gøre, jeg kunde da ikke skrige eller springe ud midt i Leicester Square, vel? "Hvorfor kalder De mig Evangeline?" sagde jeg for at afvise ham, "det har jeg aldrig sagt, at De maatte." "Taabelige Barn jeg kalder Dem, hvad jeg har Lyst til. De gør mig gal jeg véd ikke, hvad De er født til.
Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til." Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne; når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær. Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Rytteren piskede løs, Hesten besluttede at springe, sprang for sent, slog Hovedet mod Gærdet, saa den gjorde en Saltomortale, og styrtede. Rytteren faldt i Graven, som jeg straks trak ham op af. Da han kom op, saa han ikke godt ud, men det hindrede ham dog ikke i at genkende mig.
Han vidste ikke, hvordan han var kommen til at staa der, Gulvet var gaaet ned i en Dal og op i en Bølge, og han syntes, han satte til, ligesom naar han skulde springe over "den store Hest" og han havde taget et langt, umaadeligt Spring, og saa stod han der. Gerson gav ham Replikken.
Bedst som han var optagen af sit Arbejde, kunde han springe op og gaa ud. Ofte blev han borte i Timevis. En Dag, da det hændte, listede Hansen-Maagerup sig efter ham. Han fulgte ham gennem den ene Gade efter den anden mest Sidegader, hvor han øjensynlig intet havde at gøre. For det meste gik han rask til, men undertiden kunde han blive staaende udenfor et eller andet Butiksvindue.
Og med disse Ord sprang Dick i Baaden og styrede tværs over Floden. Strømmen var ikke stærkere, end at han, med Udnyttelsen af alle sine Kræfter, kunde holde Baaden fri af Sugningen fra Faldet. Snart var han ved den højre Bred og vilde lige til at springe i Land. Da lød der et mangestemmigt, forfærdeligt Triumfskrig, og fra Græsset skød pludselig en Snes vilde Indfødte løs paa den flydende Høstak.
Dagens Ord