United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Carruthers, hvis han ikke havde været Diplomat, vilde have bandet, men jeg tror, at den Slags Opdragelse sætter én i Stand til at lave sit Ansigt som man selv vil, saa han smilede elskværdigt og satte sig paa en Stol hos os. "Jeg gaar ikke min Vej, Bob," sagde han. "Jeg synes ikke, du er godt Selskab for Frøken Evangeline. Jeg er ansvarlig for hende, og jeg har i Sinde at passe paa hende."
Jeg besluttede at glemme Dem og jage Dem ud af mit Liv De passer slet ikke til mig, véd De nok, men saa snart jeg ser Dem, er jeg opfyldt af et eneste Ønske. Jeg maa have Dem for mig selv jeg har Lyst til at kysse Dem at røre ved Dem. Jeg vil forhindre alle andre Mænd i at se paa Dem hører De, Evangeline?" "Ja, jeg hører det," svarede jeg. "Men det har slet ingen Virkning paa mig.
Fru Carruthers havde Ret; hun sagde: "Evangeline, husk paa, at det kan være vanskeligt nok at stole paa sig selv, men stole paa en Mand. Nej!" Hvilken Eftermiddag! Denne utaalelige Følelse af at vente paa noget, som ikke sker! For Hr. Carruthers kom slet ikke! Hvor jeg vilde ønske, at jeg ikke havde klædt mig om og ventet ham.
"Evangeline, hvad har De bestilt?" spurgte hun, da jeg kom ind i hendes Værelse, hvor hendes Pige var ved at sætte hendes Slør fast foran Spejlet, medens hun rystede ved det Lady Ver er undertiden gnaven imod hende, meget værre end jeg er imod Véronique. "Evangeline, De ser uartigere ud end nogensinde, bekend straks." "Jeg har været saa god som Guld," sagde jeg.
"Jean sagde, at Deres Fader var meget vred paa Dem paa Grund af en Hest af det Navn, men jeg saá det tilfældigvis i Listen over Tillokkelserne i The Gaiety saa sluttede jeg deraf, at det ikke var en Hest, og hvis De er forlovet med hende, synes jeg ikke, det er rigtigt af Dem at forsøge paa at knuse mit Hjerte." "Aa, Evangeline Frøken Travers" sagde han forvirret.
Jeg drillede ham paa hele Vejen hjem, indtil han, da vi gik ind til Lunch, ikke vidste, om han stod paa Hovedet eller paa Benene! Da vi kom til Døren, sagde han: "Jeg troede, at Deres Navn var Evangeline hvorfor sagde De, at det var Clara Maria?" "Fordi det ikke er det!" Jeg lo over min Skulder og løb ind i Huset.
Hun har Takt! "Er min Evangeline ikke yndig, Tante Sophia?" sagde han. "Og elsker du ikke hendes røde Haar?" "Det er meget smukt," sagde Lady Merrenden. "Naar du gaar fra os, vil jeg tage det hele ned," og han hviskede: "Min egen Skat, jeg elsker dig," saa tæt, at hans Læber rørte ved mit Øre, medens han lod, som om han ingenting gjorde!
Jeg er en Kombination, som Fru Carruthers forsikrede mig vilde volde Bekymring. "Med den Blanding, Evangeline," sagde hun ofte, "vilde du gøre rigtigst i at komme til Ro i Livet saa hurtigt som muligt. Gode unge Piger har ikke dine Farver." Man ser altsaa, at jeg er brændemærket som slet lige fra Begyndelsen, lige meget hvad jeg gør.
"Tag du Evangeline med hjem til Lunch, Tante Sophia, saa vil jeg gaa hjem og spise sammen med ham og sige ham det, og saa bagefter komme til dig." "Ja, det vil være det bedste," og det blev bestemt, at hun skulde komme igen og hente mig om en Time, naar Robert skulde gaa hjem til Vavasour House. Han fulgte hende ud til Elevatoren og kom saa tilbage.
Det var intet Under, at han blev forundret. Hvorfor han ikke ogsaa havde antaget mig for en Vagabond og var gaaet forbi, véd jeg ikke. "Ingenting," sagde jeg, saa godt jeg kunde, og forsøgte paa at trække min Hat ned over Øjnene. Jeg havde uheldigvis ingen Slør paa. "Jeg har blot været ude at spadsere. Hvorfor kalder De mig Evangeline, og hvorfor er De ikke i Northumberland?"