United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ida blev blødende rød.... Og hun hørte Frøken Helgesen sige: -Hos os har der inat været to Dødsfald. Maaske en halv Time havde Ida ventet. Nu vilde hun gaa. Maaske kom der ingen, saa hun kunde gaa. Men Ellingsen var ved Døren for at "hjælpe Frøkenen". Han tog Kaabe og Hat, og hun fik dem paa: -Tak, sagde hun: Farvel.
Tre Mænd stod lige ved Siden af os, højst en halv Snes Alen borte. Den midterste var velvoksen, men dog ikke for høj omtrent af samme Højde som jeg selv. Han var klædt i en mørk Uniform med en lille trekantet Hat med hvid Fjerbusk. Men det var ikke hans Dragt, der interesserede mig.
Tonen var helt forandret, hun talte ganske med sin sædvanlige Stemme, men hun blev ved at smile, og deres Øjne hvilede i hinanden. De blev ved at se paa hinanden, mens hun trak Handskerne paa og satte sin Hat fast med Hattenaalen, alt meget langsomt, og de gik ned ad Trappen ved Siden af hinanden, skønt Trappen var meget snæver.
Jeg havde mit Overtøj paa, og en stor, sort Hat, som, det glæder mig at kunne sige det, er meget klædelig. "Er De her?" udbrød han, da vi gav hinanden Haanden. "Ja, hvorfor ikke?" sagde jeg. Han saá meget behersket og tilbageholdende ud, som om det aldeles ikke var hans Hensigt at lade sig forlede til at vise Spor af Interesse.
Clara fløj hen til Studereværelsets Dør, som hun gav sig til at hamre paa med begge Hænder: Der er de, Far! Nu kommer jeg! lød Præstens Røst indenfor. Vi gaar op paa Udsigtshøjen! meldte Fruen henvendt til Døren Hvor er min Hat, Clara? Clara kom stormende med Hatten ude fra Entreen.
-Ellen, sagde han, lad mig tale, jeg be'er, og hindre mig ikke? Faar jeg ikke talt, vil jeg kvæles, faar jeg ikke talt aa jeg ved slet ikke, hvad der hænder. De ved jo, Ellen, at jeg elsker Dem men hvorfor piner De mig saa, som nu at jeg aldrig, aldrig hat elsket andre men hvorfor vil De saa ikke høre mig? Sig mig det, sig mig, hvorfor. Ellen Maag havde leget med sin Vifte. Nu saa hun op.
Hans kongelige Højhed rejste sig fra Stolen ved Siden af Hendes Naade og nærmede sig, mens alle Stemmer lød mere dæmpet, til Faderen, med den høje Hat i sin Haand: -Men hvor er egentlig Excellencen? sagde han og gik et Par Skridt frem mod Hans Excellences Dør. Faderen bøjede Hovedet: -Der er en Patient hos ham, Deres kongelige Højhed, sagde han, der havde genkendt Broderens Stemme gennem Døren.
-Dumme Gaas, raabte han, pludseligt afbrydende, og fløj hen mod Nattergalen, der frygtsomt aabnede Døren, som hun i samme Nu fik slaaet i lige paa sin Næse. Hr. Theodor Franz pustede, seende sig rundt efter en ny Genstand for sit Raseri. Men han fandt ingen og gentog kun endnu en Gang sit skingrende: -En tom Blære, mine Herrer, idet han greb sin Hat og Stok.
Hun gav mig et fast Haandtryk og hviskede: Tak, fordi du kom. Jeg traadte straks ind i Dagligstuen, med min Hat i Haanden. Der var tændt Lampe. Stephensen sad og konverserede Fru Jagemann, der havde sin Kattunskjole og den agtbare Kappe paa. Det var aabenbart, at den illegitime Frier foer under Familiebesøgets neutrale Flag. Hun underholdt ham om deres Logerende: »Slette Mennesker, Hr. Stephensen!
Men Styrmanden var flink i Paraden: »Vil #du# bare paddle #din# Kano; jeg skal nok paddle #min#, kan du tro,« raabte Styrmanden og svup! dèr laa Kaptajnens Hat paa Gulvet. Den var jo flov, men jeg lod som ingenting, og væk var Styrmanden i en Hurtighed. Da Kaptajnen havde spruttet af, han fnøs gennem Næsen som en Grønlandshval, saa byder han mig til Sæde og skænker Whisky.
Dagens Ord