United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Saa meget har jeg da nok, sagde han og ligesom skuttede sig. Men Ida strøg Hænderne over sit Haar: -Han er saa elskværdig, sagde hun. Karl lo: -Han er s'gu af dem, der kommer til at ligne et Kvindfolk, naar de er forliebte. Karl blev ved at le: Og forliebt er han s'gu, sagde han. Knuth kom tilbage med Ellingsen, der bar Portvinen, og Karl sagde: -Vi ler af Dem, Knuth. -Og af hvad? sagde Knuth.
Og man hørte igen ikke anden Lyd end Klirren af Kopperne, mens Ellingsen serverede, og Klangen af en Sølvlænke, som Knuth drejede rundt om sit Haandled. -Nu hugger vi s'gu i Maden, sagde Karl, endnu før Ellingsen var ude.
-Det er Sæsonen, sagde Ellingsen; han beredte sig til at gaa, da der lød en Latter derovre fra, og Ida sagde: Hvor de er glade. Ellingsen holdt sit Hoved paa skraa og smilte: Ja, det er de unge Mennesker, de er jo lige begyndt at komme her. Han gik hen til Døren og tilføjede, før han gled ud: -Saa venter vi en lille Stund. Ida blev siddende.
-Seks, lød det videre som en Fanfare fra Buffet'en til Køkkenet; mens Ellingsen, med Dugen paa sin Arm, aabnede Døren til Kabinettet, hvor Ida, i Hast, gemte et Par Smaapakker under sin Kaabe. -Her er nok travlt, sagde hun. -Ja, sagde Ellingsen, der lagde Dugen paa og glattede den med de skrumpne Hænder, saa Celloloid-Manchetterne stod langt frem: Gudskelov, vi maa ikke klage....
Ida blev blødende rød.... Og hun hørte Frøken Helgesen sige: -Hos os har der inat været to Dødsfald. Maaske en halv Time havde Ida ventet. Nu vilde hun gaa. Maaske kom der ingen, saa hun kunde gaa. Men Ellingsen var ved Døren for at "hjælpe Frøkenen". Han tog Kaabe og Hat, og hun fik dem paa: -Tak, sagde hun: Farvel.
Han blandede sig aldrig i Personale-snak, men han havde idag og fremtidig besluttet først at servere, naar "den Herre" var kommen. -Det går jo forresten ikke noget, om han kommer eller ej; paa Pengene er man da vis, sagde Buffetjomfruen skingert, mens Ellingsen gik med en Dug. I Gangen stødte han paa et ungdommeligt Par, der gantedes og lo.
Ida sad paa Kaféen, foran Ilden, ved Siden af det dækkede Bord, da det tog i Døren og hun rejste sig Rødmen fløj helt ned over hendes Hals men det var kun Hr. Ellingsen, der bragte et Brev. Ida fik det aabnet og læst, straks, mens hun stod oprejst, midt paa Gulvet, og der kom saadan et underligt Jag inde i hendes Bryst. Jeg maa for Skams Skyld ride med Smørret nu til Morgen. Vi ses. Karl.
Med en Serviet bortslog han lidt Støv, han syntes havde samlet sig paa Dugen, hvorpaa han med den samme Serviet tørrede sig om sin Mund. Hr. Ellingsen havde virkelig sjældent haft mindre end en seksten, atten Kroner om Maaneden af "det Selskab". Det ringede ved Bufet'en. -Men der var jo en dejlig Fremgang i Forretningen. Hr. Ellingsen gik ud. En Herre og en Dame kom imod ham i Gangen....
-Her er s'gu Søgning, sagde Karl, der ventede endnu. -Ja her er virkelig blevet Hr. Ellingsen udtalte V'et i "blevet" ikke saa lidt om Formiddagen ... i Forretningstiden. -Godmorgen.
-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. -Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de Morgenture. Ogsaa Ida fik Tøjet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans Hals, før hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr.
Dagens Ord