United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men det var flere Aar siden han havde været derovre. Han vilde ikke høre Onkelens Bebrejdelser, fordi hans Studier endnu ikke havde baaret nogen Frugt trods alle de mange gode Penge, der var stukket i dem, ikke møde de halvt skadefro halvt medlidende Blikke fra sine Jævnaldrende i Sognet, dem han havde villet hæve sig over ved at studere til Præst.
Han svarede ikke og der var atter tyst en Stund. Saa sagde Hans Excellence: -Sidder hun derovre endnu? -Hvem? -Mener Grandpapa Elsebeth? -Jo, sagde Moderen: hun sidder endnu og venter. Der var et Øjeblik stille i Mørket. Saa talte Hans Excellence: -Der er intet at vente efter ... og han fortsatte: -Et Hul i Jorden er ikke saa mange Tanker værd.
Bolling var kommen til Ro i sin Stol og Madammen var ilag med at strikke Hael. Tine sad nede paa Forhojningen, med Haenderne i sit Skod. Madam Bolling talte om "dem derovre" Fruen og lille Herluf. -Ja, hvad maa hun lide at sidde der og vide ingenting ja, hvad maa hun lide. -Ja, sagde Tine langt og mildt.
Hvad der stod i disse Breve fik ingen at vide; thi han talte grumme lidt med Folk og aldrig om Sønnen, og der var ingen, der vovede at spørge. Men saa meget sivede dog ud i Bygden, at det gik Sønnen godt derovre i det nye Land. En Dag i Begyndelsen af den anden Vinter efter Sønnens Afrejse bragte Posten som sædvanlig et Brev fra Sønnen. Det var et langt Brev, og det lød saaledes: Kære Far.
Men hun blev ikke skudt, hun blev sendt til Nouméa, hvor hun senere kom til at bo Dør om Dør med Rochefort, hvad der utvivlsomt ikke har bidraget saa lidt til hendes Popularitet, idet Lanterneskriveren efter sin Hjemkomst ved alle Lejligheder førte hendes Ros i Munden. Derovre skal hendes Mordlyst have valgt sig Kejserprinsen til Gjenstand.
Ogsaa gamle Seemann lo. Han vidste nok, hvordan en Madpose skulde skæres, han, trods sine halvfjerdsindstyve Aar. Er det Købmand Bruns nye Villa, det Hus derovre? spurgte han saa. Ja. Det er meget pænt; men jeg kan ikke lide sorte Tage; de skal være røde. Ja, Du skal nu ha' alting rødt , Far! Den gamle Herres Sypose-Øjne trak sig polisk sammen.
"Da jeg saá, at De ikke kunde komme op til Bredden derovre, blev jeg enig med mig selv om, at det var ude med Dem. Naa, men naar Enden er god, er alting godt, og nu maa vi finde paa, hvad der er klogest for os at gøre videre." "Hvad raader De til?" spurgte jeg med klaprende Tænder.
-Det er Stella, sagde Hendes Naade, som havde bøjet sit Hoved. -Ja, De er jo blevet derovre, sagde Kammerherren. -Ja, svarede Faderen: vi ansaá det for vor Pligt.
Hvem end de uheldige Resultater i Afrika skyldtes, saa var Alle enige om, at Kampen derovre hverken var forberedt med den nødvendige Indsigt eller førtes med den tilbørlige Energi. Stadig vedblev der fra den anden Side Middelhavet at komme Efterretninger, som foruroligede Paris paa den sørgeligste Maade.
-Man ser bare, du, at noget er der i Vejen, sagde Konferentsraadinden. Og Skylden er vel vor, Anna, sagde hun: vi har vel ikke forstaaet at passe rigtig paa dem. -Konferentsraadinden havde Taarer i sine store gode Øjne; hun tænkte paa Asta, som var hendes kæreste og nu »sad derovre og passede Syge«.... De to gamle Veninder sad længe tavse og triste ved Siden af hinanden.
Dagens Ord