United States or Azerbaijan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Foran Billedet af Herlufs Fader, der hang over Skrivebordet, blev han staaende lidt: -Ja, sagde han, han faldt derovre. Han blev ved at se paa Billedet og satte sig ved Skrivebordet: Nej, det glemmer vel ikke nogen af os, der var med, sagde han. Han fortalte om Flugten fra Dannevirke langs Frostnattens spejlblanke Landeveje, hvor Mandskabet krøb, krøb paa alle fire Mand mellem Fæ, sagde han.
-Naa en Gang braender det vel los, sagde i Dagligstuen en Kaptejn i Sofaen og strakte de lange Ben utaalmodig fra sig paa Gulvet; de talte vel for tusinde Gang om " dem " derovre og om Uvirksomheden.
Endnu kan det udføres: nu kjender Du Leiligheden derovre Du kan i Hast løbe derover og tage Hanen, sætte den i Corpus Juris' Værelse og atter gaae ind, uden at Nogen, ikke engang Andrea Margrethe har nys om Sagen.« Som tænkt, saa gjort: jeg foer afsted over til Hønsehuset, saae mig forsigtig omkring til alle Sider, at ikke Trofast eller Niels eller Præsten skulde være i Nærheden, aabnede Døren, gav nøie Agt, at jeg ikke atter skulde træde paa Ænderne, og fik Hanen lykkelig og vel fat.
Hun vendte ad Alleen hjem til Skolen. Den sodligt kvalme Luft fra de Saaredes Stue stod ud i Gangen. I Dagligstuen spillede Officererne Kort. Madam Bolling var i Kokkenet hun kogte Honsekodsuppe til "dem derovre". -Det er smaat det er smaat med dem derovre, sagde hun. -Jeg har talt med Skovrideren, sagde Tine stille.
Hun havde samtidig med at hun anspændt lyttede til Samtalen, bundet sit Natklæde om Hovedet. Knuden sad hende foran i Panden som to smaa Horn. Ingwersen lod sig ikke forstyrre af hendes Snak, men fortsatte: Og hun, Rositta, Isidors Kone, hun er en Datter af Frøken Bettina , Etatsraadens yngste Datter, der blev gift med ham, Po lakken, Greven derovre fra Rusland.
Og han stirrede op over Fjældene, der svulmede i stærke, faste Former under Sneen. Han kunde se helt ind omkring det inderste af Fjorden, hvor de var gaaet. Og hist ovre paa den anden Side laa Bondegaarden, hvor de holdt Raad, inden de gik. For fire Dage siden havde han siddet derovre livskraftig og munter og slaaet i Bordet og spottet og haanet de andre. Og nu.
-Det er Sæsonen, sagde Ellingsen; han beredte sig til at gaa, da der lød en Latter derovre fra, og Ida sagde: Hvor de er glade. Ellingsen holdt sit Hoved paa skraa og smilte: Ja, det er de unge Mennesker, de er jo lige begyndt at komme her. Han gik hen til Døren og tilføjede, før han gled ud: -Saa venter vi en lille Stund. Ida blev siddende.
-Men forresten har de jo ingen Skove paa Sjælland, sagde han. -Nej, vel? sagde Ida med et pludseligt Smil. -Derovre er der da Træer, fortsatte Eichbaum, som blev ved at tænke paa Jylland. De var standsede igen, og der gik et Par Ungherrer af Kontorfaget forbi. Karl lo og sagde: Mandfolkene vender sig efter Dem, Frøken Ida. -Hvorfor?
Karl blev ved at spise, med sine Jockeyben strakt frem foran Ilden, langsomt, det ene Stykke efter det andet. Men Ida skubbede til sin Kop og til sin Tallerken for at faa Plads og fortælle: -Nej, for nu maa Du høre det er utroligt.... Det var en Historie, en lang Historie om en Flaske "Drikke".... -Naa, saaledes, sagde Karl: Ja, I tømmer s'gu Smaabægrene derovre.
Jeg søgte og spurgte de første mange Dage bestandig derovre, men der var ingen, der havde set dem eller vidste noget. Det var ikke førend nu for fire Dage siden, at jeg fandt hende; hun tjener for Pige paa en Gaard i Vestersalling. Men hjem vilde hun ikke for nogen Sag, hvad jeg saa bød hende, og hvor meget jeg snakkede for hende. Jens Sivertsen sænkede Stemmen.
Dagens Ord