United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Har De sét, naar en Flue er falden i et slebet Glas med Mælk, og saa har naaet Kanten? Hvordan den kæmper og kravler og kæmper op ad den glatte Side og bliver ved og ved.... Jeg kan aldrig se saadan en Skabning saa dumt det er uden et Sekund, et Nu i det mindste at tænke paa den Nat »Marchen« fra Dannevirke.... -Og det blev ikke bedre, da vi kom derhen, sagde han og saa' op paa Portrætet.
"De vide ialfald, hvordan Stillingen ser ud at der er en lang Vold, det gamle kaere Dannevirke, som vi i et Aartusind have kaempet om, og som Ingen endnu har kunnet tage fra os. De vide ogsaa, at der langs denne Vold er opkastet Skanser, og at Stillingen stottes ved Oversvommelser. Og mere behove de ikke at vide: Mere er det ikke vaerdt at fortaelle.
-Ja, vil Hojaervaerdigheden laese, bad de alle, mens de satte sig rundt om Bordet, og Provsten fik aabnet Bladet for den tredje; Depecherne var kun de kendte, men der var en Korrespondance fra Dannevirke i "Bladet" den kunde han laese; -Ja, laes, laes, raabte de alle.
Bispen fra Ny Zeeland kunde smøre dem om Munden og føre dem til Dannevirke. Gehejmeraadinden gav sig til at le med sin Mandfolkelatter. Hun kom til at tænke paa Hans Christian Ørsted og blev ved at le: -Som det Mandfolk gik paa sine Ben, sagde hun. Hans Excellence sad lidt, før han sagde: -Ja, han var Anders Sandøes Broder.
Den forekom derfor, saaledes som den læstes i »Dannevirke« for 20 Juli 1844, Mange at indeholde noget Ubestemt og Svævende, der ikke behagede dem, og Virkeligheden vil maaskee synes dem i Adskilligt ikke at svare til Udkastet. Men Hovedsagen, den egentlige Idee, er ikke forladt; den har kun formet sig efter Omstændighederne.
Og Tine svarede og vidste ikke, hvordan, ti det var ikke Ord, som havde Lyd : -De siger, de siger, at de er gaaet fra Dannevirke. -Hvad si'er De? hvad si'er De? raabte Provsten. Tine saa kun ham, hans Ansigt over sig, hvidt som et Lagen, alt andet blev borte men hun kunde ikke svare mer, pegede kun ud paa Faderen, der sad, lamslaaet, paa Trappen ved det forladte Lys.
Tine drog Vejret som En, der frysende vaagner. -Hvor det bliver koldt ved Dannevirke, sagde hun. De var naaet til Drejningen ved Kroen, og Tine vidste, at Sofie var angst for at komme for naer til Kirkegaarden Nattestunder. -Nu kan jeg gaa alene, Sofie, sagde hun: Tak nu Sofie. Og saa passer du nok Skovriderens Te, saa den bliver, som den plejer ikke? -Ja farvel, jomfru Tine. -Farvel.
Foran Billedet af Herlufs Fader, der hang over Skrivebordet, blev han staaende lidt: -Ja, sagde han, han faldt derovre. Han blev ved at se paa Billedet og satte sig ved Skrivebordet: Nej, det glemmer vel ikke nogen af os, der var med, sagde han. Han fortalte om Flugten fra Dannevirke langs Frostnattens spejlblanke Landeveje, hvor Mandskabet krøb, krøb paa alle fire Mand mellem Fæ, sagde han.
-Men Regeringen vil kende sin Pligt den viger ikke tilbage den vil ikke taale et nyt Dannevirke den vil give sine Befalinger. Den har netop givet dem , Hr. Pastor, sagde Majoren, der ikke tog Ojnene bort fra de Doendes Tog, som fortes hjem i Solen. Begge Herrer taug og Hans Hojaervaerdighed brod, lidt forvirret, op: han vilde kore om ad Hovedkvarteret.
Februar gik Fjenden over Eideren. I Dannevirkestillingen skulde han modtages; men efter et Par hæderlige Forpostfægtninger blev Dannevirke forladt 5. Februar. Hæren led meget ved det besværlige Tilbagetog i Vinterkulden, og vilde have lidt mere endnu, hvis ikke Max Müller havde standset Forfølgerne ved Sankelmark.
Dagens Ord