United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han bandede sig selv, og hans Hjerne havde ikke anden Tanke end dette Begær. Han tog hendes ligegyldige Blikke frem i sine Tanker, og han lagde et Haab i dem, saa dumt, at han lo deraf. Han saá hendes Skikkelse og hørte hendes Stemme og saá hendes Fingre, runde som hvide Snoge. Og han gik tilbage til Døren, og han stod dér, til det dagedes. Han vidste, det var aldeles forrykt, og han blev der.
Men pludselig syntes han selv, det var for latterligt at være bange, han vidste jo dog saa godt, at han kunde, og det var dumt at krybe i Skjul. "Det er dér i Skoven," sagde han saa Og flyttede en Pakkasse frem foran Lamperækken. "Du véd, hvor Aladdin vaagner."
Præsten havde hørt 5000 Rigsdaler. Det var en stor Velgerning mod Byen. Det var dumt at paastaa, at mørke Børn skulde være mere lidenskabelige end blonde. Rektorinden havde set mange blonde Børn, som var meget lidenskabelige ... Nej, Høg vidste det ikke ... De talte i Munden paa hverandre. "Den blaa" gik omkring og skænkede, det var en gammel Rødvin fra Excellencens Tid.
-Har De sét, naar en Flue er falden i et slebet Glas med Mælk, og saa har naaet Kanten? Hvordan den kæmper og kravler og kæmper op ad den glatte Side og bliver ved og ved.... Jeg kan aldrig se saadan en Skabning saa dumt det er uden et Sekund, et Nu i det mindste at tænke paa den Nat »Marchen« fra Dannevirke.... -Og det blev ikke bedre, da vi kom derhen, sagde han og saa' op paa Portrætet.
Herluf var blevet ganske forskrækket ved at sé hans Ansigt, der var blevet saa magert, saa ganske lille og magert: Hvor er det muligt? tænkte han. I saa kort Tid saa kort Tid og han er kun fem og tyve Aar, knap fem og tyve Aar ... Yngre end vi andre , blev han ved at tænke. Og forvirret sagde han fuldstændig dumt: -Og du var dog nylig ude, sagde han.
Og de tre, der nu sad tilbage i Bondens varme, lune Røgstue og talte om dem, der gik afsted gennem Mørket og Regnen. Hvor vilde de ikke se paa ham, hvis Døren gik op, og han traadte ind i Stuen. De vilde smile til ham og sige, at han havde baaret sig fornuftigt ad. Men hvordan vilde de ikke se paa ham. Pjalt, Pjalt. Nej, nej. Han maatte holde ud, nu han var begyndt. Men det var dumt, du gik med.
De vil sandsynligvis faa det dejligt sammen med ham, og holde ham forelsket i Dem i mange Aar, fordi De ikke er forelsket i ham, og han vil passe godt paa, at De ikke ser paa nogen anden. Jeg kan tænke mig, at Christopher, hvis man var forelsket i ham, vilde knuse éns Hjerte, som han knuste stakkels Alicia Verneys." "Aa, men hvor det er dumt!
Men paa min Side, du gode Gud! hvor latterligt og dumt var det dog ikke, naar to Mennesker gik og ikke turde se til hinanden, af en maaske ganske ugrundet Frygt for at vække en ulykkelig Kjærlighed hos den Anden, og saa kunde de muligvis haft det største Udbytte af hinandens Selskab, eller endog Venskab for der kan dog bestaa Venskab mellem Mand og Kvinde og hvis der endelig var vakt Kjærlighed, er det jo heller ikke afgjort, at den var bleven saa ulykkelig.
Det var dumt, du gik med. Takten vedblev at dunke i hans Hoved, vedblev at gentage og gentage det, ikke heftigt, men lavmælt og roligt, som den taler, der ved, han har Ret. Han kunde være bleven tilbage hos de andre. Men nu. Det var dumt, du gik med. Det var dumt, du gik med. Saa opdagede han, at han var ved at sakke agterud. "Herregud, hvor de dog gik hurtigt."
Men hvor det alligevel er dumt af hende! Hun maa ikke engang kende saa meget til Mænd som jeg naturligvis gør det ham kun saa meget ivrigere. Det er en god Lære for mig. Jeg skal selv være ganske umulig vanskelig, hvis jeg igen træffer Hr. Carruthers, da han ingen Moder har til at spille ham den Slags Puds. Lord Roberts Svar kom Lørdag Eftermiddag. Det kom gennem Lady Merrenden.
Dagens Ord