United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var jo i Grunden hans Skyld, at det var gaaet, som det var. Han havde været saa kry paa det. Det var jo ingenting at tale om den Pjalt Vej. Og han havde skræppet op som en æggesyg Høne og spottet de andres fornuftige Indvendinger. Men hele Skylden havde han ikke. Nej, nej. Langtfra. De andre havde stemt i med og hjulpet ham; og saa. Men det var ham, der havde faaet Ideen.
Maaske, men der er det samme i Veien endnu, jeg kan ikke taale det, du aner ikke, hvor det angriber mig: Nu har jeg mindst spillet min Nattero bort. Hvorfor er man ogsaa saadan en Pjalt!
Hvor jeg har været en Pjalt al denne Correcthed og Ædelmodighed og Omsorg for, at Vind og Sol blev skiftet lige det var jo ikke Andet end Skalkeskjul for Mangel paa Villie og jeg lod mig imponere dertil af ham.
Hans Ansigt var blegt, hans Øjne vilde, og hans Læber blødte. At han dog ikke havde sparket den Slyngel ud over Fjældet. At han dog havde ladet ham løbe, skønt han var i hans Magt. Havde han ham nu foran sig, han vilde styrte sig over ham, slaa ham til Jorden, mishandle ham og smide ham ned i Havet som den Pjalt, han var. Og nu, nu var det for sent.
For Kunstens Skyld! dum Frase! Saadan en Ynkelighed! hvor tror han, han kan gjøre Kunst, som duer noget, naar han er en sølle Pjalt, som ikke engang tør tage et Tag med Livet, og hvordan skulde han kunne sidde og pensle Følelser frem, naar han leger baade med sine og med Andres?
Lidet anede hun, at hun vendte sit Ansigt mod En, der kunde læse dets Skrift Linie for Linie som sit Modersmaal, medens hine Andre høist kunde tyde et Par Ord af dem, der ere ens i alle Sprog. »Pjalt,« hviskede disse faste Læber, »Løgner, Floskelmager!« raabte denne aabne Pande, »Troløse!« udbrød de klare Øine, der kunde se saa ømt og nu stirrede saa haardt, men hele det forgræmmede Ansigt sukkede: »og #han# var min Ungdoms store Kjærlighed!«
Nej, vis du Folk, at du ikke er saadan en Pjalt, der la'r dig klemme Humøret a', fordi din Kone var en Taske, som ikke havde fortjent bedre end at piskes nøgen ud af Gaarden sammen med sin Galan af en Greve! ... Naa, men lad os nu ikke snakke mere om det ! sagde hun pludselig og slog om i en anden Tone. Nu gaar du i din Seng, min Dreng, og sover paa dit grønne Øre til i Morgen!
Og de tre, der nu sad tilbage i Bondens varme, lune Røgstue og talte om dem, der gik afsted gennem Mørket og Regnen. Hvor vilde de ikke se paa ham, hvis Døren gik op, og han traadte ind i Stuen. De vilde smile til ham og sige, at han havde baaret sig fornuftigt ad. Men hvordan vilde de ikke se paa ham. Pjalt, Pjalt. Nej, nej. Han maatte holde ud, nu han var begyndt. Men det var dumt, du gik med.
Det kunde han ikke. Han havde tænkt sig dette som en Bedrift, som en Udmærkelse. Skulde det nu blive til en Skamplet, der altid vilde klæbe ved ham. Hvor roligt de gik der foran uden saa meget som at vende sig om og se efter ham. De var sikre paa, at han kunde gaa med. De anede ikke, hvad det var for Tanker, han gik med. De anede ikke, ingen anede, at han var saadan en Svækling, saadan en Pjalt.
Han vilde hævne sig paa dem, der havde Retten. Det var jo dem, der skulde hævne sig paa ham. Og hvorledes vilde han bære sig ad med at hævne sig, Pjalt som han var. Han kunde drikke, drikke og spekulere sig gal. Det kunde han, og det var det eneste. Han krøb sammen bag Hjørnet, medens Følget gled ud af Kirken. En efter en dukkede de frem af Kirkedøren, alvorlige og sortklædte var de alle.
Dagens Ord