United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Naar jeg tænker paa Deres Fader, Christopher, da er det mig, som var det kun tre eller fire Dage, siden vi sad paa Skolebænk sammen, og nu sidder her tre voxne Sønner af ham. Navnlig Nicolai, hvis Existents jeg for et Par Dage siden knap anede, han er pludselig skudt op for mine Øine som en stor Paddehat

Hun fik paa en Gang Lyst til at se Billedet af sin Stedsøn. Der hang et Maleri i hendes Mands Stue. Hun huskede, at hun den første Aften efter Bryllupsreisen, da hun gik igjennem Værelset havde set to Malerier, et større af en Dame med store melankolske Øine og underneden et mindre af en seks otte Aars Dreng i en Fløielsbluse, der lignede Damen ...

Jeg tænkte og tænkte, men det var mig umuligt at finde hver Gang jeg ikke saae paa Emmy, da syntes jeg, at nu var jeg lige ved at gribe det, men hver Gang, jeg atter fæstede mit Blik paa hendes fine, udtryksfulde Ansigt, paa hendes klare, sjælfulde Øine, da svandt det atter bort fra mig.

Men saa pludselig blev hun altfor mat, og hun slap Dukkerne, der gled ned ad Tæppet, og hun laa med lukkede Øine; Børnene mærkede, hun blev stille, og ganske sagte listede de sig ud af Døren, og lod den staa paa Klem, naar de gik. Ellen hørte det og smilede. Hun mærkede Trætheden som en mild Rus.

Men Alt dette tog Tid, for Andrea Margrethe var en Hader af Overfladiskhed, og jeg fandt slet ikke, at der var nogen Grund til at skynde mig, saalænge jeg maatte see ind i hendes klare, brune Øine og høre hendes friske, muntre Stemme. Omsider kom vi da ud i Haven.

Ledige Kvindfolk pleier dog ellers at have Øine nok paa Fingrene, naar der er Beilere ivente. Abigael . Det kommer vel an paa Kvindfolkets Art, og paa Beilerens med, tænker jeg. Baronen . Hvad skal det sige? Er Junker Claus dig ikke længer god nok? Abigael . Ikke længere? I veed jo ei, om han nogen Tid har været det.

-Deres Stedsøn har katolske Øine, sagde Fyrstinden til hende. Han lever evig med Blikket paa Madonna. Fyrstinden havde Ret. Det var noget lignende, som laa i hans Blik, og Omskrivningen gav det halvt. Blikket paa Madonna. Hun sagde det en Dag til ham. -Hvorfor ser De dog altid paa mig? Er der saadan noget mærkeligt ved mig? -Ser jeg paa Dem? det ved jeg ikke af.

Og Øinene, et Par store duggede, uforstaaende og drømmende Øine rene Barneøine ... Hun tog Billedet ud for at se at finde en Dato. Jo der stod det. Til Fader fra hans Carl. Nytaar 80. Hvilken mærkelig klar og barnlig, upersonlig Haandskrift ... Saa var han virkelig tyve Aar paa Billedet. Mens hun satte Fotografiet ind, faldt hendes Øine paa hendes eget Billede i Kapselen.

"Den ene begyndte en Vise at kvæde Saa faurt over alle Kvinder. Striden Strøm den stiltes derved, Som førre var vant at rinde." Det er løierligt nok, men der er Noget ved den naadige Frøken, som faaer mig til at tænke paa en Ellepige. Om hun seer nok saa venlig paa mig, er der ligegodt det i hendes Øine, som jeg ikke kan tyde. Det er ligesom at see ind i en Skov i Skumringen.

De allerførste Dage var det hans Øine, der havde interesseret hende. De var altid duggede hans Øine, og de hvilede pas hende overalt. Hun kunde sidde i Kurhuset midt i en pludrende Kreds, og henne fra en Krog følte hun hans Øine paa sig; de søgte hende, naar hun taug, og naar hun talte; de veg ikke fra hende, naar hun gik, fulgte hende, hvorhen hun flyttede sig.