United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var en Maler, en Journalist og en Grosserer og endelig Hr. Birger. Men Sidstnævntes Genkendelsesevne var sløret af en Rus. "Undskyld," sagde han og trykkede noget klamt Flyges Haand, "jeg kunde sgu ikke kende Dem." "Gaar De med, Hr. Flyge?" sagde Fru Ellis. "Vi skal op et Sted og have os noget vaadt." Og hun stak sin Arm ind under hans. Flyge lod sig drage med.
Fru Jürgens brugte Talemaader som en holbergsk Pernille, var i Selskab udskaaret, saa hun regelmæssig i sidste Nu, før de tog afsted, maatte hjælpe efter med et Kniplingslommetørklæde, og var en Mønstermoder for syv »Drenge«, hvoraf den ældste var Rus iaar. -Maaske er det Zenith for Herrerne, sagde Fru Ekberg. -Naa, mine Damer, sagde Dr. Friis. De har saamæn ogsaa lært at konservere Dem.
Han drev længe om paa de skumrende Gange og nynnede sagte hen sig for, og kom han endelig op, hvor hans Sovekammerater, hede i Hovederne, sov dybt med aaben Mund, laa han timevis vaagen og følte en Susen i sit Hoved som en Rus af Vin. Alligevel var han ikke træt om Dagen. Saaledes gik den første Tid.
Saa blev der en Pavse, og hver tænkte paa sit, maaske paa det samme. Og uden næsten at vide det, sagde jeg: -Véd du Kristian vi er ikke mere unge nu. -Tredive Aar. -Ja tredive Aar -Og du du er jo blevet "berømt". -Ja det er bleven sagt af en Rus i et Lørdagssold efter to. Men jeg vilde hellere være atten Aar.... -For at opnaa hvad? -Opnaa hvad? Ingenting af det, jeg har naaet du.
Han vidste, at ingen Kvinde kunde skænke ham en frydefuldere og mangfoldigere Rus end den, han nød i Mona Lisas Arme ... Men saa en Dag var Eventyret altsaa ude, og han var ladet ene tilbage. Og da var det, at Angeren greb ham, Angeren over et forspildt Liv, og drev ham hvileløs rundt i Hvidgaards tomme Stuer: Han havde syndet tungt baade mod sig selv og Mona!
Og undertiden spiste han deraf, undertiden ikke. Der kunde gaa hele Dage hen, hvor han ikke tog Føde til sig. Og da sov han rimeligvis tungt og dyrisk den Rus ud, som han igen var begyndt at søge Hvile i. I det mindste kunde man stundum høre hans Snorken langt ud i Gaarden. Hvad mon der er gaaet Far imod? spurgte Fru Line. Aa, han har vel spillet nogle Penge væk! sagde Frøken Charlotte.
Lig-Johanne tænkte ikke paa andet end at fylde sig med døvende Drikke. Saasnart hun havde sovet en Rus ud, begyndte hun paa en frisk; hun taalte ikke at tænke paa Jens og hans Endeligt, skønt ingen havde fattet Mistanke til hende ... Hurtigere! Hurtigere, Juliane! Ja, ja ... Vil Mor ikke, at vi skal tage vores Træsko paa, som vi plejer, saa hører Du ikke saa godt? Jo! Hvor er de?
Der blev en pludselig Summen, alle talte i Munden paa hinanden, raabte paa Stykket, paa Rollerne, om der var nok til dem alle. De glemte i deres Rus aldeles Rektor, som stod og smilede fornøjet midt i denne Bisværm og hvert Minut sagde: "Jeg tænkte det jo nok, tænkte det jo nok." William var blevet tavs og helt bleg.
Men saa pludselig blev hun altfor mat, og hun slap Dukkerne, der gled ned ad Tæppet, og hun laa med lukkede Øine; Børnene mærkede, hun blev stille, og ganske sagte listede de sig ud af Døren, og lod den staa paa Klem, naar de gik. Ellen hørte det og smilede. Hun mærkede Trætheden som en mild Rus.
Hun læste som en Dranker, der beruser sig og beruser sig og forlænger sin Rus og ikke vil vaagne. Tine kom i Mørkningen. -Hvad har De bestilt? spurgte hun. -Jeg har læst. -Hvad? -Jeg véd ikke.
Dagens Ord