United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da var Baronen faret op som i Vildelse og havde forbudt hende at nævne Alvilda og alt, hvad hende vedrørte. Og han havde truet med at jage den gamle af Gaarde, om hun oftere vovede at komme med mindste Hentydning til Baronessen og hendes ulykkelige Død! Det var i Sandhed anstrengende Tider for den gode Fru Juliane.
Søvnen tog hende ... I Familiehuset. Lige indtil Klokken godt to havde der været stille inde hos Lig-Johanne. Men saa vaagnede den lille Juliane, der delte Seng med Moderen, ved at denne pludselig greb hende i Brystet og sagde: Der er de! og i samme Nu stod midt ude paa Gulvet. Juliane, som vidste Besked med Anfaldene, sprang ogsaa ud af Sengen og løb hen og greb Moderens Haand. Der er de!
Lig-Johanne tænkte ikke paa andet end at fylde sig med døvende Drikke. Saasnart hun havde sovet en Rus ud, begyndte hun paa en frisk; hun taalte ikke at tænke paa Jens og hans Endeligt, skønt ingen havde fattet Mistanke til hende ... Hurtigere! Hurtigere, Juliane! Ja, ja ... Vil Mor ikke, at vi skal tage vores Træsko paa, som vi plejer, saa hører Du ikke saa godt? Jo! Hvor er de?
Saaledes gik det ogsaa hjemme til Hverdag med Føden. Alexandras to smaa Brødre Anders og Nils Peter, og Lig-Johannes Juliane holdt sig derfor i Dag klogelig uden for Skudvidde ... Spat-Marie, der længe havde kigget langøjet efter Fru Line, drejede nu Vognen med Datteren resolut i Vejen for hende: ... 'da a! hilste hun katteslesk ja vi maa da ri'nok osse hilse paa Fruen.
Fru Juliane blev staaende lige inden for Døren og sendte ham et næsten ondt Blik. Herregud, Helmuth, sagde hun saa træt og klagende skal vi nu begynde forfra! Baronen gik frem mod hende, fægtende med Armene i Luften som en sindssyg. Jeg holder det ikke ud! skreg han. Jeg holder det ikke ud ! Jeg holder det ikke ud ! Den gamle Frue drog et dybt Suk. Saa, saa, saa! sagde hun tyssende.
Den døvstumme fløj ind i Alkoven efter Kappen; og Fru Juliane gik hen til Vinduet og løftede Gardinet til Side for efter Sædvane at kaste et Blik over til den østre Fløj, hvor Sønnens Kontor laa. Det gav et Sæt i hende, og Haanden, der holdt Gardinet, rystede. Hum! mumlede hun. Hvad er nu det for Abekattestreger igen!
I de første Aar af vor Helts Regeringstid levede Enkebaronesse Juliane paa Slottet hos Sønnen. Og de havde det udmærket sammen. Han tog sig ivrigt og dygtigt af Gaardens Drift. Og hun sørgede som hidtil for den indre Husholdning og Hustugt.
Hæ, hæ! klunkede den gamle Frue og foldede Brevet sammen igen. Han kan bide sig i Næsen, kan han! Det var denne Skrivelse, Fru Juliane havde spillet ud som en sidste Trumf mod Helmuths Sløvhed og Utilgængelighed .... Og den syntes virkelig at have rystet ham op! Udsigten til, at den yngre Broder muligvis skulde faa Lejlighed til at spille vigtig, kunde Baronen ikke staa for. Den Dreng!
Men havde hun fortjent det bedre Den gamle Frue var næsten tilbøjelig til at falde tilbage til sin Barnetro og antage, at det var Vorherre, der personlig havde grebet ind og ladet Gabriel eller en anden Engel sætte Ild paa Hytten for at straffe Baronesse Alvilda og hendes Fætter-Galan! Atter og atter havde Fru Juliane forsøgt at tale Sønnen til Fornuft.
Og Juliane førte hende varsomt frem og tilbage over Gulvet. Hurtigere! Hurtigere! Jamen her er jo ikke Plads, Mor ... Gennem de lave, smaarudede Vinduer saa man ud over Markerne, der laa hvide af Maanetaage. Hist og her ragede et Træ frem og Taget af et Hus. Hurtigere! Hurtigere, Juliane! Ellers kan jeg høre dem!
Dagens Ord