Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Fru Juliane havde læst det igennem og tilfreds klappet Sønnen paa Skulderen og sagt, at naar han og hun holdt sammen, saa skulde de nok klare alle Ærter! Og hun havde faaet «Drengen» med sig en Tur rundt i Markerne. Og paa hendes Vink havde Forvalteren om Aftenen indfundet sig paa Kontoret for «at glo Landvæsen» en Timestid med sit Herskab som i de gode, gamle Dage.
Hun gav sig ikke engang Tid til at tage Overtøjet af. Da hun stod foran Døren, lyttede hun først med tilbageholdt Aandedræt. Derpaa bankede hun paa: Helmuth, det er mig! Intet Svar. Helmuth! ... Er Døren til Kontortrappen ogsaa laaset? spurgte hun Niels Tjener, der var fulgt efter hende. Ja, Deres Naade; vi har prøvet! Fru Juliane bøjede sig ned for at kigge gennem Nøglehullet.
I den første Ugestid havde Fru Juliane, om end ikke billiget, saa dog stiltiende indrømmet Helmuth en vis Ret til at være lidt løjerlig. Vel havde «Fruentimmeret» ikke været meget bevendt; men det var jo da hans Kone; og han havde vist til at begynde med lovet sig megen Fryd og Herlighed af den Forbindelse. Hun var død paa en temmelig ubehagelig Maade ... Naa ja!
Skønt Fru Juliane jo rigtignok ikke fæstede nogen større Lid til dette hans Løfte, var hun dog i usædvanligt godt Humør og havde gentagne Gange nikket tilfreds til Stasia, der stod paa Skamlen bag hende og opmærksomt fulgte hendes Ansigtsudtryk i Spejlet. Ta' mig det Brev der henne paa Kommoden! befalede den gamle og pegede. Og Stasia hoppede ned og hentede Brevet og hoppede paa Plads igen.
Han var dengang 40 Aar og forelsket i hende som en Bjørn i en Honningkage. Men hun vilde til en Begyndelse ikke have ham. Hun skulde , sagde hendes fortræffelige Moder, der sad hen med seks ugifte Døtre. Nej! sagde Juliane. Men saa blev Putten spærret inde. I fjorten samfulde Nætter og Dage sad hun indelukket paa et ensomt Loftsværelse. Føde blev der sat ind til hende tre Gange om Dagen.
Dog, den Dag Enkebaronessen havde fulgt de to unge Damer om Bord paa Damperen, havde der været et sentimentalt Minut, hvor hendes gamle Raadsherrehjerte stod paa Nippet til at tage Magten fra hendes ellers saa sobre og retlinede Hjerne! Den lille Karen havde klamret sig til hende og var ikke veget fra hende i det Kvarter, Fru Juliane befandt sig paa Skibet.
Nu var der vist snart over en Million! Og i Nat vilde det ske! I Nat vilde de komme og vælte Huset ned over hendes syndige Hovede ...! Der er de! Der er de, Juliane! Hør, hør! Nej, nej, Mor, det er bare en Vogn, der kører forbi ...
Saa kunde jeg da lide min Straf ... «Lide din Straf»! gentog Fru Juliane utaalmodigt. Plebejermoral, Helmuth! Bondemoral!
Hvorpaa Døren igen omhyggelig laasedes. Ingen fik Lov at besøge hende. Ingen fik Lov at se hende. Moderen fortalte, at hun led af et smitsomt Halsonde. Bøger fik Juliane ikke at læse i, Haandarbejde ikke at sysle med. Alle Møbler var flyttet ud af Stuen med Undtagelse af en stivrygget Stol og en Seng.
Det var en Loppe, hun længe havde jaget rundt paa sin Krop efter. Ja, for hun ha'de ham ved Tegnelærer Jakobæussen, fortsatte Lurvadt. Ja, berigtigede Ingwersen og hun fik ham, mens hun var forlovet med Godsejer Brandt, ham, der senere giftede Juliane Sehested fra Børglum. Jeg kan ikke hitte ud a' det med al det Familieskab! sagde Rottbøl misfornøjet.
Dagens Ord
Andre Ser