United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er underligt, lille Moder, men siden jeg er kommen hjemmefra, synes jeg, at der er saa meget ondt og stygt til, som der aldrig var noget af hverken i København eller Hobro! Ved Du hvad jeg hørte forleden Nat, da jeg laa og ikke kunde sove for Rotterne!
Var det der, Juliane fandt ham med Kesten Buchs? Ja, det var'et nok. Men saa lod han sætte en Krog paa indvendig, Fa'er! Hæ, hæ! Hi, hi, ja! Pause. Hør, Jørgensen, har du set Baronens Bælte? Bælte? Næi ... Hva' er det for et Bælte? Det er et, hans gamle «Ahner» brugte til at sætte paa Konen, naar di rejste væk. Sludder, Klaumann! Jeg er da ikke født i Nat! Født i Nat ... hæ!
"Hvis man har Tid til det men Morskaben er tarvelig. Og saa har man jo set det før, saa det virkelig ikke er noget at gi'e en Nat til?" Hr. Andersen havde ikke været med. Han havde været til Prøve paa Hoftheatret, Dilettantforestilling, han skulde være Elsker. William spurgte, hvornaar den Forestilling skulde være. "Iovermorgen." Hr. Andersen og William havde siddet og hørt til.
Fru Weldon og lille Jack, Fætter Benedict og Nan maatte holde sig i Kahytten. Alle Luger holdtes forsvarligt lukkede for at ikke en af de Bølger, der ofte slog ind over Dækket, skulde fylde Skibet og trække det ned. Ballasten viste sig, til alt Held at være saa omhyggeligt anbragt, at den, trods Briggens voldsomme Rullen, ikke forskød sig. Dick vilde ikke have forladt sin Plads ved Roret den Nat.
Da denne imidlertid havde slukket sin Ild og endt sit Dagværk, vilde det i det mindste vare en Time, før jeg kunde fortsætte til Hof. Jeg haabede i hvert Fald at kunne aflevere Brevene til Prinsen samme Nat og Morgenen efter være paa Vej til Frankrig med Depeschen til Kejseren i min Lomme. Jeg skal nu fortælle, hvad der hændte mig i Lobenstein.
Og hun gjorde sit Væsen tifold mer duftsvangert hedt, og hun læste sin Magt i hans Blik, og selv laa hun under for sin egen Tales Fortrydelse. De kunde sidde saadan mange Timer, og hun talte, og bandt ham saa tæt, saa tæt. Det blev ofte langt ud paa Natten, inden de skiltes. En Nat kom Greven hjem ud paa Morgenen og traf dem endnu i Dagligstuen.
Møv, møv ... grumlede Frantz og krøb længere ned under Dynen Lad mig være i Fred! Men Fru Karen nuslede og puslede omkring ham paa kvindevis, syltede ham ind i smertefuld-bebrejdende Omhu og lod ham ingen Ro. Medens hun dog samtidig havde den Glæde at konstatere, at han ikke mere gav efter for sine mystiske Latteranfald hverken ved Dag eller Nat.
»Ja det gjør mig ondt«, afbrød Præsten ham, »at jeg seer mig nødsaget til at afbryde denne behagelige Soiree, men jeg maa virkelig anmode de høie Herskaber om at forføje sig til Sengs. God rolig Nat!« og dermed gik han.
Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat. Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Døden. Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem!
Jeg afsluttede min Nat med en Spaseretur ud ad Bredgade, og saa kom jeg paa Hjemvejen i Tanker om, at jeg kunde tage lidt Varme i mig hos Dem." Han slog Skindkraven ned. "Men der er maaske ikke lagt i endnu." "Jo, der er lagt i." De gik ind i Williams Stue, snakkede lidt op og ned om ligegyldige Ting. Hoff var træt og talte dæmpet, klagede over ondt i Ryggen.
Dagens Ord