United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han sagde heller intet, mens han atter puttede Uret i sin Lomme og med sin iskolde Tommelfinger begyndte at føle, haardt, rundt i Konferensraadens Ansigt rundt om det udhængende og blinde Øje. Konferensraaden rørte sig ikke, tvungen af Excellencens Finger som af en Nagle. -Gør det ondt, spurgte Hans Excellence.
Med disse Ord greb han i en Lomme i sit Ærme og fremtog en lille Notitsbog og en amerikansk Patentpenneholder og satte sig ned paa Gulvet og begyndte at skrive. I næsten fem Minutter var der fuldstændig Tavshed i Værelset, saa rev han to eller tre Blade ud af Bogen og rakte mig dem. "Bring dem til Williams," sagde han.
Der var noget i Tonen som et Skrig, der ikke blev skreget. -Pus, Pus, Pus. Hans Stemmes Ømhed var ægte, og der lød noget i den, som man næsten kunde tro var Smerte: -Pus, Pus. Der gik et Smil hen over Idas Ansigt. Nu er jeg artig, sagde hun og tørrede sine Øjne: Nu er det forbi. Og pludselig løb hun hen til sin Kaabe og tog Portemonnæen frem og stak den ned i hans Lomme.
»Hvem er det sin Vante?« spurgte Kancelliraaden. Erik stod og skuttede sig lidt, saa trak han Magen til Vanten op af sin Lomme og sagde: »Ja, den kunde jo ligne denne her.«
»Jeg ved virkelig ikke, Carman, hvorfor Du gør Dig saa megen Ulejlighed med det Ægteskabsløfte, eftersom det ligger i din egen Lomme,« vedblev hun. »Tonny, jeg sværger ...« »Aa, lad være. Det har Du gjort saa ofte. #Kvindejæger#, #Du# er!« »Men Tonny, hvor kan Du sige det!« Ordene syntes virkelig at gaa ham til Hjærte, bemærkede Detektiven ... »Jeg, der elsker Dig saa inderligt ...«
Og jeg satte mig ved Døren hos Jer satte man sig altid midt paa Stolene til Du havde faaet alt Tøjet paa, Vesten og det lille Tørklæde og Kaaben og det store Tørklæde, og vi kniksede foran din Moder: -Har Ida Lommetørklæde? sagde hun jeg tog altid til min egen Lomme for at føle : Kom saa ingenting til.... Og vi gik forbi Vinduet, hver paa sin Flise.
Den fremmede stirrede paa Stanton: »Men kæreste Broder! Hvordan kunde Du ogsaa ? Ja ja?« Han vendte sig smilende til Detektiverne. »Vi maa afgøre Sagen i Mindelighed. Hvor meget vil I have?« De svarede naturligvis ikke, men Fyren lod sig ikke dupere. »Skal vi sige 500 Kr. til hver? Saa, slip ham nu! Herregud, er det noget at gøre saa meget Væsen af.« Han greb til sin Lomme. »Kom! Her er Pengene!«
"Har du nogensinde set noget saa guddommelig yndigt, som hun ser ud med Haaret saaledes flagrende og det er altsammen mit hver Smule af det!!" "Ja, det er," sagde jeg sørgmodigt. "Og det er omtrent alt, hvad du faar af Værdi!" "Kom og sid ned," sagde Robert, "Evangeline, du Skat og se paa dette!" Derpaa tog han et Brev op af sin Lomme.
Naturligvis gaar der af saadanne Summer ikke lidt i Mellemhandlerens Lomme. Goupil kunde, da han gav Gérome sin Datter, give hende to Millioner i Medgift og dog beholde en tyve, tredive Millioner tilbage for sig selv.
Undertiden gled jo ogsaa ved saadanne Lejligheder et Par Kroner af hans egen Lomme ned i den hjælpsøgende Haand. Bagefter følte han gerne Samvittighedsnag. For det var jo paa en Maade at modarbejde Foreningens Grundsætninger og det bag dens Ryg. I saadanne Tilfælde kunde han faa Tilbagefald til sin tidligere Modløshed og synes sig selv ganske unyttig.