United States or American Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han gik igen hen til Sofaen og arrangerede Puderne store, pragtfulde, svære Puder af gammelt italiensk Brokade, stive af Sølv og Guld. "Kom!" bad han. "Sid her ved Siden af mig og lad os tale sammen; De sidder Mile borte fra mig, og jeg vil gerne tale Fornuft med Dem."

"Ja, det har alligevel været en drøj Dag og en lang Dag." "Men i Morgen kommer vi ikke ud. Søen bli'r urolig nu." "Ja, det ser ud til det," medgav Elias. "Hvad siger du, Johannes, er du træt?" "Aah ja." "Ja, det kan være drøjt nok." "Sludder, Elias, sid nu ikke der og tag Modet fra Knøsen. Nu er vi jo ogsaa snart hjemme. Naa, Knægt, hvem skal saa ha' Lippen ?"

Værs'go og sid ned Peer; hvordan staaer det sig hjemme hos Jer?« »Jo Tak, som saa«, sagde Peer, idet han blev staaende ved Døren. »Jeg kommer ellers for at bringe Præsten nogle Penge«. »Det er smukt af Jer, Peer, det skulde I gjøre noget oftere.« »Men Præsten maa ikke blive vred, at jeg først saa seent kommer med dem.« »Nei det veed I jo nok; naar I bringer mig Penge, bliver jeg aldrig vred.

Om hans Moder havde haft Ret, da hun kaldte hende for et lumsk og snedigt Fruentimmer! Sid ikke der og se saa fjollet ud! sagde han brutalt. Jeg bli'er bare arrig af at se paa dig! Jeg ved godt, at du bare har ta'et mig for at blive forsørget! Og at du bare gør Nar af mig! Og at jeg bare er en Bondemand ved Siden af dig. Men nu har du mig, nu er vi gift!

"Har du nogensinde set noget saa guddommelig yndigt, som hun ser ud med Haaret saaledes flagrende og det er altsammen mit hver Smule af det!!" "Ja, det er," sagde jeg sørgmodigt. "Og det er omtrent alt, hvad du faar af Værdi!" "Kom og sid ned," sagde Robert, "Evangeline, du Skat og se paa dette!" Derpaa tog han et Brev op af sin Lomme.

Maa jeg spørge ... hvor tør De ... putte mig ind i denne modbydelige Kasse sammen med saadan en ... en AbekatMajendie rømmede sig advarende. Parker forsøgte at rejse sig, men Greven tvang ham tilbage. »Sid nu roligt et Øjeblik, lille VenMajendie skelede til Parker: »Min Kone er myrdet, at De ved det!« »MyrdetParker stirrede. »Myrdet? Hun er vel bare forsvunden?

Et eneste Sted troede jeg, at Lykken havde rakt mig Haanden. Jeg listede uden om et Hjørne af Smaagraner. Foran mig laa en lille, sid Eng, hvor Græsset groede tæt. Over Blomsterne flimrede Guldsmedene, og Fluesnappere slog hvert Øjeblik ned fra Grenene og hang stille i Luften paa flattrende Vinger for at kaste sig over de lysende Fluer, som ustandseligt skød ud og ind imellem hinanden.

Hun kunde ikke faa Døren lukket op og hun sagde: Ida, hjælp mig. Ida rejste sig og lukkede Døren op. Sid her, sagde Frøken Kjær og trak hende ned paa den lille Puf. -Saa, sagde Qvam, nu er Belysningen gunstig. De begyndte at synge igen, maaske lidt langsommere med Ansigterne vendte mod de glødende Kul.

-Gaa derind, lille Preben; men sid stille. Hans Excellence tav et Øjeblik, mens Preben gik hen over Gulvet, usikker som En, der har drukket. -Godnat, Børn, sagde Hans Excellence og saá, et Nu, fra Ansigt til Ansigt, før han gik. Baronen var fulgt efter ham og kunde næsten ikke gaa: -Hvordan er det? sagde han, da de kom til Døren. Den stærke Mand skælvede som et Løv.

Saa skød hun ham bort med en uhyre Forsagelse: -Husk, jeg er ikke rask, sagde hun. Sid mig ikke saa nær, min Ven ... De talte længe ikke. Ellen fornam en dyb Træthed, næsten som en Besvimelse. Og efter en lang Taushed sagde Carl med Blikket paa hendes Ansigt: -Hun havde Vilsacs Billede i sin Medaillon. -Vilsacs? -Ja jeg saa det ganske tydeligt, da Medaillonen vendte sig.