United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der lød en Susen hen gennem Luften; det var en Flok Stære, der sank og steg i lange, bølgende Sæt ind over Skoven lig et stort, flosset Net, der bares af Sted af en Storm. Det lyder nydeligt med de Klokker! sagde Karen med Hovedet paa Siden. Yndigt! .... Saa, nu holder de op! Nu kommer de ni hellige Slag. Hvorfor hedder de «hellige»? spurgte Karen. Jeg ved det Skam ikke rigtig.
En stor Fest for mig og min Broder var det, naar Fader tog os med ud til Plauen, hvor han undertiden drak sit Øl; den Gang var der ikke alle de Fabrikker, der var saa yndigt i den lille Dal ved Weisseritz, og vi jublede over at kunne klatre om paa Klipperne; der var det ogsaa, at jeg fandt saadanne smukke Kiselstene som disse her.
Denne Ampel, der hænger som et yndigt Kyskhedens Symbol over enhver velordnet Ægteseng. Kirken var overfyldt. Der sad Hoved ved Hoved i de lange Bænkerader. Mændene til højre for Midtergangen, Kvinderne til venstre. Bønder og Husmænd med deres Kvinder og Børn.
Det var paa en Maade sandt, eftersom hun et Par Dage i Forvejen havde forestillet ham for Birger, da han tilfældig havde mødt dem sammen. "Hvor De har det yndigt her, Fru Herding," blev hun ved. "Vi ligger nu blot paa Landet, fordi vi alligevel skulde flytte. Saa har vi ingen Lejlighed i Byen i Sommer. Ellers havde vi ikke Raad: vi maa jo leve meget økonomisk ... Hvad er det, De syer der, Frøken?"
Jo Tusind Tak ...! Ja, det er lidt glat med den Sne. Men ellers et yndigt Vejr saa mildt og stille. Hvem skulde tro, at det snart var Jul! ... Hvordan har de det hjemme? Fru Thora vidste godt, at Nils ikke havde videre Samkvem med Familien; men hun holdt paa Formerne. Jo Tak, rigtig godt. Fruen og Døtrene komme aldrig i Guds Hus, synes jeg ...? Nej, desværre ...! Pas paa den Glidebane dér!
Fader ligger i en Døs nu, derfor løb jeg herhen .... Kom med hjem, Fenger! og bliv hos os inat, jeg veed, det vil glæde Fader at se dit Ansigt Han havde Taarer i Øinene. Jeg greb hurtig min Hat og slukkede Lampen, i det samme som han fik Øie paa Minnas Billede. Nei, hvor yndigt!
Det er underligt, for jeg har længe længe ikke været saa let tilmode og saa fortrøstningsfuld som idag. Veiret er saa yndigt. Jeg har siddet hele Formiddagen i Overlægens Have og syet. Det er en prægtig Mand. Imorgen vil jeg fortælle dig mer om, hvorledes Tiden gaar her.
Jeg tror ikke, hun er lykkelig; mon hun ikke gaar og tænker paa sin første Mand, han var nok saa smuk, saa smuk, og det er Baronen jo ikke, men jeg kan se paa hans Øjne, at han holder meget af hende. I Søndags var Baronessen, Karen og jeg ude i Byen og besøgte Borgmesteren. Det er rare Mennesker, og vi havde det yndigt. Du kan tænke Dig, vi fik Østers til Aften, var det ikke fint?
Han modtage hendes Sjæl, han, som ene kender Hjerter og Nyrer; han skænke sin Trøst, den ene Trøster til dem, som nu sørger. Amen. Gamle Linde tav. Der var ganske tyst. Ligbærerne kom frem med Degnen og Lille-Jensen, som rev Kransene af Kisten. Og de saa' alle, staaende op i Stolene, efter Kisten, som blev baaret ud under Sang. Det er saa yndigt at følges ad For to som gerne vil sammen være.
Men ikke sandt det var dog saa yndigt at være uforstyrret sammen, vi havde jo slet ikke faaet talt sammen endnu i Stedet for at skulle færges over i en Dampbaad fuld af Folk og puttes ind i et ækelt Jernbanetog det Tog er altid opfyldt tænk dig! Jeg bøiede mig ned til hende. Og da du bankede paa Væg
Dagens Ord