United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kun Sæsonens og Konveniensens Møder, mens Tvivlene afstumpede hver Følelse, Dag for Dag. Og alt blev vagt imellem dem, og man som levede kun i omskrivende Ord og Talemaader: Forholdet blev som Bruddet var nu idag.... Herluf stod ved Vinduet, halvafklædt allerede, da det fløjtede nede paa Fortovet. Det var Gerster. Kan jeg komme op? sagde han. -Ja men jeg gaar i Seng. Herluf smed Nøglerne ned.

Men ikke desto mindre er det blevet ved at leve. Endnu den Dag idag tales det i Frankrig af over otte Millioner Mennesker, og naar man tager Dialekterne fra Katalonien og Ligurien med, vil dette Tal endogsaa kunne bringes op til tolv Millioner.

»Derfor komme vi ogsaa tre Mand stærk, for naar det kommer, saa kommer det Alt paa een Gang.« »Ja saa«, svarede Niels, »det var ellers slemt nok.« »Hvorfor det? Er der ikke Plads i Præstegaarden?« »Jo, der er Plads til tyve endnu, om det skulde være men her paa Vognen« og Niels saae sig betænksomt om »jeg har gjort nogle Indkjøb idag og derfor «

De vilde slaa ind over Marken, men Herluf hvinte bag dem: han sad fangen fast i Rankerne og hylte, med sit hele Ansigt smurt sort af Brombaer: -Se Drengen, se Drengen, raabte Fru Berg og lod Tine faa ham los; selv lob hun op imod Markhojen. -Kom, kom, raabte hun oppe fra. Hvor her er dejligt. Det var, som saa man den hele O idag i den klare Luft Bakke og Dal saa gron og blod.

"Fordi man undertiden har godt af at bekæmpe sit Hjertes Trang, Frue," sagde han og bukkede. Og i det samme lod han glimte et Sideblik hen paa Anna. Det forekom ham, at hun slog Øjnene ned. "Aarr" Fruen slog koket ud efter ham med Haanden "sikke noget, De staar og siger!" "Hr. Kontorchefen er galant," smiskede Kihler. "Galant mod Damerne! Bedaarende Vejr idag, ikke sandt, Hr., ganske storartet!

Han fuldendte ikke, men gik hen mod Døren. "Høg" Grevinden rejste sig "hvad er der hændet Dem?" William svarede ikke. Han løftede blot Hovedet og saa paa hende. Hun var traadt op paa en lav Skammel, der stod foran Divanen hvor hun var stor og smuk! Og William standsede: "Jeg har ikke haft det saa godt idag." sagde han sagte. "Og hvor gaar De nu hen?" spurgte Grevinden, et Par Skridt fremme.

"Klokken elleve ... Men jeg kan jo ingenting," sagde han, han rejste sig, begyndte at klæde sig paa. "Mej, Hr. Høg, Jeg kan ikke idag ..." William saa paa ham, "Tør De ikke?" "Jo-o men Og jeg kan ikke faa læst over ..." William sad lidt og stirrede paa ham: "Prøv De som Aladdin," sagde han, hans Stemme var halvt brudt.

Og alligevel han saa' hendes Skønhed, og han begærede hende. Han kunde have ofret hende alt ... ti ofre kunde han, kun ikke elske.... -Og hun . Hvor han havde gættet hende hvor han havde forstaaet hende. Som idag mødte hun ham hver Dag med et Smil, sikker og tillidsfuld et Smil, som naar Solen gik gennem Skyer, strax naar de saaes.

Stemmen var blød; alt blev sagt i lutter Mellemtoner, der gjorde det hele dybt og kun lod ane Flammen: "Det er om Minderne, jeg vil tale, alt, hvad der igaar var Nutid, Og som nu idag er blevet Fortid for os. Minderne om Hjemmet vi forlader, Hjemmet, som saá vore første Drømme fødes og vore Længsler vaagne til Liv.

Man kunde næsten tro, at Karl pludselig var blevet rød. Men han sagde kun, saa meget blødt: -Tak for idag, Pus. Saa gik de ud. Paa Gaden gik de ved Siden af hinanden alle tre. Ida var bleg, det saá man nu, hun kom ud i Luften. Men Karl, der gik og fløjtede sagte, sagde glad: -Nu ku' vi se Lejligheden.