United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ellingsen havde en Maade at komme ind ad Døre paa, som kom han ind gennem en Sprække. Ellingsen gik for at bytte den store Seddel, medens Ida snappede Portemonnæen til sig. -Farvel, Pus, sagde Karl igen og gyngede hende lidt frem og tilbage, med Hænderne om hendes Liv, medens Ida smilte: -Farvel. Hun blev staaende lidt: -Véd Du, jeg er altid saa glad, naar jeg gaar.
-Ida, sagde han, er Du vred paa mig? Ida laa med lukkede Øjne. -Hvorfor? sagde hun kun. Og lidt efter sagde hun og slog Øjnene op: -Jeg vidste det jo. Karl blev siddende paa Sengen og maaske troede han virkelig, at han elskede, at det var første Gang i sit Liv, han elskede. -Godnat Pus, hviskede han. Ida førte langsomt Haanden hen over sin Pande: -Kys mig der, sagde hun.
Man kunde næsten tro, at Karl pludselig var blevet rød. Men han sagde kun, saa meget blødt: -Tak for idag, Pus. Saa gik de ud. Paa Gaden gik de ved Siden af hinanden alle tre. Ida var bleg, det saá man nu, hun kom ud i Luften. Men Karl, der gik og fløjtede sagte, sagde glad: -Nu ku' vi se Lejligheden.
Og Hænderne, hun rakte ham, var blevet skælvende og kolde. -Er Du bange, Pus? -Jeg vil snart gaa, sagde hun, og hun blev ved at være angst og kold. Sent hen paa Morgenen skulde hun gaa. Karl var utidig. -Du behøver kun at følge mig til en Droske, sagde Ida. Det gjorde han saa kun, og da Ida var inde i Vognen, bøjede hun Hovedet ned og kyssede hans Haand, der laa paa Vogndøren.
-Ja, hvorfor ikke? Karl ravede i Mørket. -Ja, jeg vidste ikke.... Hun talte saa sagte. -Ka' Du finde Vej? sagde Karl og aabnede Døren til Lyset.... Men paa Haandtaget rørte hendes Haand et Sekund ved hans saa hjælpeløs hastigt. -Godnat, sagde hun. -Godnat, Pus. Porten til Gaden slog op, og man hørte de mange Sporvejes Klokker, da Karl gik ud i Vrimlens Lys.
Der kom en Trækning ved hans Mundvige, og Haanden søgte ind mod hendes Nakkehaar: -Og jeg faar aldrig Lov til at takke Dig. -Jo, sagde hun og saá ikke Ilden mere hvis Du en Gang vilde takke ... for Dig selv. Karl bøjede sig ned over hende; der var det i hans Øjne, som fik dem til at ligne Fløjl. -Du, Pus, sagde han.
Han nikkede over sin Protokol: Men han vilde vente til efter den første, naar Gagen faldt. Ida havde gemt en Meldeseddel til om Aftenen. Da hun kom, havde Karl Tøjet paa og stod under Gasblusset: -Er din Mo'r saa kommen, sagde hun. -Ja, sagde Karl, der havde faaet Seddelen, og han slukkede. -Du maa undskylde. Pus, men jeg har s'gu saa travlt. -Tror Du, jeg skal gøre Visit, sagde Ida fra Mørket.
Et Øjeblik holdt han Ida foran sig: Naa, Pus, sagde han, og hans Stemme blev pludselig øm, da han saa Udtrykket i hendes Øjne: det var jo en dejlig Dag. -Ja. Hun støttede sig til ham. -Naar Du blot kommer, sagde hun, og med et Smil hviskede hun, men det bævede lidt i hendes Mundvige: -For det er saa svært at gaa ud af den Dør, naar man har ventet her alene.
Men da Isidor kom for at spørge til hendes Befindende, nikkede hun ham smilende i Møde og rakte en Haand frem imod ham: Saa blev da det overstaaet, lille Isidor! sagde hun paa sin stille, lune Maade Har Du set »Bummerten«? Herredsfuldmægtigen smilede igen og satte sig paa Sengekanten: Ja, jeg har, sagde han Han ser noget svagelig ud. Gør han det, det lille Pus?
Hun brast i Latter. "De lille Pus!" sagde hun. "Vi to vil være gode Venner. Men De maa ikke lege med Robert Vavasour. Han tilhører mig! Han er et af mine egne, særlige Kælebørn. Er det en Aftale?"
Dagens Ord