United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Jeg blev nu alligevel bange, hviskede hun. -Naa, Pus, sagde Karl ligesom trøstende. For det var, som om Graaden vilde op. Karl drev tilbage. Lidt efter strakte han sig langt i sin franske Seng. Han røg sig et sidste Par Drag, mens han saá betænksomt op i Loftet: -Men man skal nu ikke bilde hende no'et ind, sagde han og nikkede med Hovedet paa sin Pude. Ida var hjemme og kom gennem Porten.

Ida kom ind med Vinen: Tak, sagde han, og vilde hælde Vinen i sig. Men pludselig bevæget, eller desperat for han kunde i det Øjeblik gerne have slaaet alle de Møbler i Smadder sagde han og hans Stemme var lav: -Naa, Skaal, Pus. -Ja, sagde Ida og saá fra Stuen, hvor Møblerne, der ikke var paa Plads, kastede lange Skygger op i hans Ansigt: Det er det første Glas, vi drikker her.

Hendes Ansigt var ligblegt, indrammet af hans Hænder. -Det er s'gu noget Skaberi, Pus, sagde han og blev ved at se paa hende, til han pludselig kyssede hende, bag hendes Øre. Ida havde ikke rørt sig, men paa én Gang rejste hun sig, og, skælvende over hele Kroppen, som om hun frøs, klyngede hun sig ind til ham: -Men jeg har jo givet Dig alting, sagde hun.

... Karl havde været hos hende samme Dag, om Eftermiddagen, oppe paa Værelset; og nu skulde han gaa og han var forelsket og hed ogsaa nu. Ida stod med Armene om hans Hals. -Hvor skal Du være iaften? sagde hun. -Hjemme. Han vidste knap, han løj, før han havde gjort det. -Farvel, Pus, sagde han og kyssede hendes Haar. Saa gik han. Ida blev siddende længe foran sin uryddelige Seng.

Der var noget i Tonen som et Skrig, der ikke blev skreget. -Pus, Pus, Pus. Hans Stemmes Ømhed var ægte, og der lød noget i den, som man næsten kunde tro var Smerte: -Pus, Pus. Der gik et Smil hen over Idas Ansigt. Nu er jeg artig, sagde hun og tørrede sine Øjne: Nu er det forbi. Og pludselig løb hun hen til sin Kaabe og tog Portemonnæen frem og stak den ned i hans Lomme.

-Og saa kan Du altid spise Frokost hjemme, sagde hun. Der var den Klang i Stemmen, som han elskede. -Du, Pus, sagde han, og han saá op i hendes Ansigt: Hvorlænge kan Du blive? Ida smilede kun og lukkede sine Øjne. Karl rullede Planerne sammen, mens Ida gik over til Hjørnesofaen, der, hvor Stereoskopet stod, som da hun var her første Gang.

Karl saá op i hendes Øjne, der havde aabnet sig, med et andet Blik end det, der var i hendes og det havde givet det samme lille, umærkelige Ryk i ham som før : -Det har vi vel gjort før, Pus, sagde han lidt højere end hun og hendes Hage løftedes fra hans Haar. -Men vi drikker jo ikke, sagde Karl. De havde tiet et Nu og han rakte hende Glasset op over sit Hoved som hun tog og ikke rørte.