United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han sagde ikke, han vilde være Skuespiller, han spurgte sig selv, hvad han da vilde være som Skuespiller og hvad han kunde naa. Han gik alene, han maatte tage Byrden alene, men saa maatte han ogsaa prøve sine Skuldre, selv om han skulde segne. Han gav sig til at betragte sig selv. Og han løj mindre, end man skulde tro.
De saá paa hinanden. "Naa ja " sagde Lord Robert og løj gennemsigtigt. "Billeder er forfærdelig interessante. Vil De vise mig dem efter Middag?" "Lyset er alt for svagt til, at en Kender kan undersøge dem ordentligt," sagde jeg. "Jeg vil saa snart som muligt have det hele oplyst med elektrisk Lys; jeg har skrevet om det i Dag," sagde Hr. Carruthers.
De gik for en lille halv Time siden ned ad Strandskoven til. Uldahl vidste, at Lars løj; men han var glad over ikke at behøve at forfølge Sagen yderligere: Det kunde Du jo ha' sagt straks, dit Fæ! ... Kør saa! ... Til Stationen! ... Men lidt hurtig! Lars strammede Tøjlerne; og Vognen svingede fra Døren.
Jeg løj før, da jeg sagde, jeg ikke havde den. Jeg puttede den i en Fart i Lommen; Du skulde selvfølgelig have den i Morgen igen.« »Eller nu med det samme, hvad?« »Ja ogsaa det, saa inderlig gerne « Joachim saa spørgende paa den anden, der stod fornummet og tavs. » Men Du glemmer da ikke, kære, at give din Ven en Ubetydelighed i Gratiale for al hans Ulejlighed?«
Naar løj Frærik spør jæ Fie Jensen? Hun ser ham stift ind i Øjnene. Ja een faar tro dæ. Karlfolket æ nu ells ekk saaen i vorses Dave.
Erhard paastod »Fru Mathilde«, var aldrig saa sød, som naar hun løj: hun saa' først saa ganske hjælpeløs ud, til hun gjorde en lille resolut Grimasse og fik Usandheden sagt. Erhard sagde, hun var hver Gang saa stolt over Bedriften som en Kylling ved et Vindæg: -Pyh, sagde hun og slog henimod ham med Findrene i Luften: det er vel det første, man faar lært....
Han sprang op med et Sæt, satte i at gaa stærkt, virrede uafbrudt med Hovedet som i Legemssmerter, gned sine Hænder, saa det gjorde ondt Men nej fremad maatte han gaa, slippe kunde han ikke.... Man løj aldrig saadan for sig selv. Og der var jo ogsaa dem, der troede. Kamilla og Professoren, de troede begge, og de saá klart.
"Det er en dristig Tanke i disse Tider at ville raade over andres Skæbne paa den Maade, og jeg er sikker paa, at De vil være enig med mig i, at et saadant Ægteskab er umuligt." "Naturligvis er jeg enig med Dem," svarede jeg og løj i den oprigtigste Tone.
Da vi kom hen til Kælderhalsen, sagde jeg: -De spiller; jeg saá Frøknernes Skygger paa Jeres hvide Gardin. -Ja, hviskede Du med en lillebitte angst Stemme. Vi kom ind og Du fik Tøjet af og vi kniksede rundt, først jeg og saa Du, og din Moder sagde over Kortene: -Har Ida været artig? -Ja; det var vist første Gang, Du løj, min Pige. -Ja, gaa saa i Seng. Du véd, om Mandagen øver Du Klokken syv.
... Karl havde været hos hende samme Dag, om Eftermiddagen, oppe paa Værelset; og nu skulde han gaa og han var forelsket og hed ogsaa nu. Ida stod med Armene om hans Hals. -Hvor skal Du være iaften? sagde hun. -Hjemme. Han vidste knap, han løj, før han havde gjort det. -Farvel, Pus, sagde han og kyssede hendes Haar. Saa gik han. Ida blev siddende længe foran sin uryddelige Seng.