United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar løj Frærik spør jæ Fie Jensen? Hun ser ham stift ind i Øjnene. Ja een faar tro dæ. Karlfolket æ nu ells ekk saaen i vorses Dave.
Han er naaet helt hen til mig og giver mig Haanden. De' æ han ekk ene om. Jæ saa en Pie gnigg' afsted paa en Cykle bavevter en Mand herne' a' Skoven te. Hans Frakke er krøllet og fuld af vissent Græs. Jæ lae et Øjeblik i en Grøvt o loe Solen skinne. Dæ var smens helt tørt under mæ, o saa hang dæ et Par Lærker o sang henne paa Rasmoses.
Du har da en Poesibov, fra a' du gik te' Præst. Jæ har sæl skreven i den: To Drosler ..... Jæ ved ekk, hvor min Poesibov æ bleven av. Han tager et Par lange Drag af Piben, som sidder fast i sit Tandhul og puster velbehageligt Røgen langt ud fra sig. De' æ de' smukkeste Sted i hele Skoven, Fie.
Du skae se, dæ æ Glæde ve' saaen et lell Væsen lieveller. Hvae ka'et nytt? Du skae se, de' goer nok, naar vi bar' regte stræver begg to. Hvorfor skue vi saa ekk faa et Hjem som alle de ander' ... Uh, jæ kae arbede for ti, Sievald, naar jæ ved, hvad de' gæller. Det er næsten, som om hendes Stemme skælver af Glæde. Du elsker mæ jut'te.
Og idet hun atter nærmer sit Ansigt tæt til hans, tier hun et Øjeblik som for at bringe sine Tanker i Orden, før hun føjer til: De' æ altsaa paa næste Søndav, a dæ lyses første Gang, o te November æ vi givte ... Uh, du kae ekk tænk' dæ, hvor de tovlige Mygger dov osse skae bide. En Raa kommer langsomt vandrende over Stien. Som en Silhuet tegner dens Billede sig mod de lyse Bøgepurrer.
Vi har taven hinner te' vos som vort eget, o de' æ da osse Meningen, a' hun skae arve vos, hvis a' hun da arter sæ vel ... Her ser hun fast paa mig. Ja, Vorherre har jo laven de' saaen, a' vi ekk skue havt no'en Børn. Hendes Far! Han er saaen en Slavs Musikanter ... men de' var nu Dem, jæ skue hae lidt o vide om.
Lige bag mig slaar en Nattergal, og et Stykke længere borte svarer en anden. Alle Smaabøgene lyser som Perlemor. Du sier ekk novet, bitte Frærik. Hæ æ saa masendes smukt, Fie. Hm, søns du osse de', Frærik. Jov, de' har jæ da savt dig saa tit. Du skue tae o lægg lidt beder Mærk' te', hvae jæ saaen goer o sier dig. Jæ har ekk skreven de' op, o de' æ ekk saaen o saa house alt.
De kae jo nok forstoe, a' vi ekk kae gi'e vorses Plejedatter te' enhver som helst, dæ' kommer rendendes lie ing fra Landevejen. Jeg holder af Lis. Jov for den Savs Skyld kue vi savtens faa hinner givt; men hvae æ De? Jeg er Jæger. Jov, de' ved vi nok, de' har Lis osse savt. Jæ skue ekk hae taen de' Hele saa alvorligt, hvis a' ekk Folk var begyndt o snakk om de'. Hvae æ De ells?
Far o jæ har hørt, a' Dem o Lis goer sammen, o skønt vi begge heller havde set, a' De var kommen te' vos fø'st ... Jeg har mødt Lis ude i Skoven. De' ved vi osse; men de' havde liegodt vaaren de' bedste, om De var kommen te' vos. Lis æ min Søsters, som æ død, hun æ den ældste av manne Søskende, saa dæ æ ekk novet.
Ja, jæ kae jo liesaagodt sie jer de'. De' æ smens ekk fordi, de' skae være en Hemmelighed ... Hun trækker Ordene ud i det uendelige. Lis sidder lige ret op og ned. Jeg finder et Stykke Sukker til Hunden og rækker ham det. Jæ æ smens bleven forloven ... hæ ... ja ... Til Lykke! Til Lykke! Vi maa trykke Ane i Haanden. Hvem ... hvem ... er den heldige. Ja, hvem tror I? Vi maa ryste paa Hovederne.
Dagens Ord