United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Vi skulle bare lære Skolelæreren at spille L'hombre«, sagde jeg. »Ja det seer jeg, og dertil vælger De Nytaarsdag og Søndagformiddag De kunde virkelig ikke vælge nogen mere passende Tid. Og det var Dem, som skulde gaae ud og lade deres Lys skinne for Menigheden! Saa faaer De ovenikjøbet Juristen med Dem jo det er to deilige Apostle, jeg der har udsendt til at forkynde sand Christendom!
Men om også vort Evangelium er tildækket, da er det tildækket iblandt dem, som fortabes, dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker, for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede. Thi ikke os selv prædike vi, men Kristus Jesus som Herre, os derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld.
Men pludselig afbrød Qvam Sangen: -Skal her synges, skal her ogsaa være Mørkning. Og han gav sig til at puste Lysene ud i Armstagerne, mens Frøken Friis lo og hjalp ham. -Saa, sagde Qvam: nu ogsaa de store Lamper. Men Stjernerne skal skinne. Og Idas smaa Lamper lod han brænde. -Men saa maa vi ogsaa aabne Kakkelovnsdøren, sagde Frøken Kjær.
Han er naaet helt hen til mig og giver mig Haanden. De' æ han ekk ene om. Jæ saa en Pie gnigg' afsted paa en Cykle bavevter en Mand herne' a' Skoven te. Hans Frakke er krøllet og fuld af vissent Græs. Jæ lae et Øjeblik i en Grøvt o loe Solen skinne. Dæ var smens helt tørt under mæ, o saa hang dæ et Par Lærker o sang henne paa Rasmoses.
Jo, vi kan ogsaa skinne i det gamle Evropa, siger den, det skal I saamænd faa at føle. Men der er forresten det at bemærke ved det, at Marseille i Grunden ikke er det gamle Evropa længer, eller i hvert Fald kun er det halvt. Man staar allerede med den ene Fod i Orienten.
Men vil I vente, saa skal jeg aabne det lukkede i Morgen gennem en Tryllesang.“ Da Menneskene vaagnede Dagen efter, kom en gammel Kvinde ud, og den gamle Mand kom hen og spurgte hende: „Tror du, at Himlen vil staa blaa i Dag?“ „Selvfølgelig! Solen vil skinne!“ svarede hun. „Hvorfor?“ spurgte den gamle Mand atter.
Han talte om den første Gang, hun hilste paa ham i Kirken. Hun havde smilet saa besynderligt. Om hun da allerede den Gang var begyndt at elske ham? Hun svarede ikke, men hun smilede paany og kyssede ham. Det første, han havde set, var hendes Nakke han saá den skinne bag den sorte Pibekrave. Og det første, hun havde set hos ham, var hans Øjne.
Alligevel kunde han ikke frigøre sig for en Fornemmelse af, at den sidste betragtede ham med et Stænk af Ironi ... Han begyndte at faa Interesse for hende: skulde virkelig dette lille Stykke Kvindekøn sidde der og have ham ganske lunt til bedste? Sidde og skinne af frejdig Kritik bag disse bly sænkede Øjenlaag? Det kunde sandelig more ham en Gang at komme nærmere i Lag med hende.
Idet hun gik forbi mig, kunde jeg ikke lade være at sige »Farvel« til hende. »Farvel!« svarede hun med saa sød en Stemme, at jeg bitterlig fortrød, at jeg ikke før havde talt til hende. Men nu var det for silde: endnu kunde jeg skimte hendes blaae Silkehat skinne frem mellem Folkemængden, og saa var hun borte.
Han fortalte, hvad han havde regnet ud for ikke at blive snydt Skatten fra; han kunde ikke tyde Skriften selv, det var hebraisk nemlig . . . Mikkel sagde, at han kunde hebraisk. Naa saa det kunde han. Axel blev ved at skinne i Øjnene, han bøjede sig frem og talte dæmpet: Jeg vil se Tiden an.
Dagens Ord