United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Det er vist sjældent, som der staar i Bøgerne, sagde Frøken Rosenfeld. Generalinden, der havde trukket Ida ned paa en Sofakant, ligesom afbrød og sagde: -De, lille Frøken Brandt, har nu en Gerning til at fylde; og hun løftede venlig; Idas Arm.
Kæmner Sørensen var naaet op paa sin Genboforhøjning og hilste ...: Han faldt af, han faldt meget af iaar, Kæmner Sørensen; han kunde knap faa Aviserne slaaet op, naar han vilde læse. Fru Brandt blev ved at se over paa Kæmner Sørensen. Hun havde det samme Blik, naar hun saá paa Idas Hænder ... Saa vendte hun Hovedet: -Bruger de Cokes hos Jørgensens paa Teglværket? sagde hun. -Cokes og Kul.
Jomfru Thøgersen var naaet op paa Idas Plads ved Vinduet, da hun pludselig raabte helt forskrækket: -Gott, Gott, der kommer den Pastor ... Jomfru Thøgersen levede i en evig Skræk for Præster paa Grund af sin illegitime Samfundsstilling. Præsten gik forbi til Sørgehuset, og Jomfru Thøgersen var afsted, ud gennem alle Døre.
Herren fra "A" tog hver i Haanden: -Lev vel, sagde han. Sidst tog han Idas Haand og da løftede han sine Øjne: -Lev vel. Derpaa gik han ind igen og lukkede sin Dør. Der var stille et Øjeblik, da han var gaaet. Saa sagde Frøken Koch og saá paa Ida, der stod paa samme Plet: -Nu er den Fest vel forbi.
Hun sad stadig med Idas Hænder i sine, og det begyndte at mørkne i Stuerne: -For véd Du, det var ligesom saadan et trygt Bryllup, de to, som har kendt hinanden fra Børn. -Ja, sagde Ida de talte begge to langsomt og halvsagte det er saa dejligt at se, naar Folk er lykkelige. Fru Lund nikkede: -Ja, saa dejligt, min Pige. Det bankede paa Stuedøren igen, men de blev begge siddende.
De talte lidt om Idas Formue, og Frøken Boserup sagde: -Ja, det kan jo være meget godt men egentlig ta'er hun bare Pladsen op for en anden, der kun er Aspirant. Ida var naaet ud paa Østerbro, og den muntre Vind fra alle Søerne slog ind imod hende. Hun gik over Gaden til en Blomsterbutik og købte en Potteplante til Frøken Helgesen. For hun havde saadan en Lyst til at købe noget købe alting.
Hun stod ind, medens alle de andre, undtagen Karl og Kate, klumpede sig sammen foran Døren, saa Frøken Kjær, der kom løbende, helt forpustet, med Idas Buket, knap kunde naa hen til Trinnet. -Det var lidt Blomster fra Frk. Brandt ... hun kunde desværre ikke komme selv. Fru von Eichbaum tog Blomsterne og takkede: det var saa kønt af Frøken Brandt.
-Jeg har altid haft det saadan, sagde Ida. Men Frøken Berg vilde prøve at flamme det og begyndte at purre op i Idas Pandehaar med en Lommekam: De er jo ikke til at kende, sagde hun og blev ved at purre op i Haaret: ellers ser De jo ud, som De var vandkæmmet.... Frøken Krohn, der sad og saá til med begge Armene paa Bordet, sagde: -Naa, saá De den ny paa Kontoret?
Og de begyndte at spise, mens Ida holdt Æggebægeret op fra Bordet, som var hun bange, hendes Ske ikke skulde naa hendes Mund, og Knuth blev siddende en Smule langt fra Bordpladen, i samme ærbødige Stilling. Men Karl søgte efter Idas kolde Haand under Bordet og trykkede den.
-Lille Tut, blev Schrøder ved, lille Tut ... hvordan er 'et? Men Ida svarede ikke, og forskrækket foran det blege og stive Ansigt blev Schrøder kun ved at nævne det gamle Kælenavn: Lille Tut, lille Tut; og førte Idas Hoved frem og tilbage, frem og tilbage, som vilde hun, angst, ryste Taarerne ud af hende: -Jeg har sagt til om Vognen. -Tak.
Dagens Ord