United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Ja, jeg har det ogsaa godt. Hun nikkede uden at aabne Øjnene og laa stille igen, i Solen. -Imorgen vil jeg op igen, sagde hun. -Det kan jo Fruen.... Katinka vendte sig om mod Vinduet: Det er som om det var Sommer, sagde hun. -Hvis jeg maatte komme ud imorgen.... Hun blev ved at tale om det: Om hun kunde komme ud. Ned i Lysthuset til Hylden.

Der er voksne Folk nu, som var spæde Børn, da jeg begyndte at tjene som Soldat. Nej, skal jeg gøre Kongen nogen Gavn, da bliver det paa en anden Led. Men du kan lade mig blive her og se, hvordan det gaar. Niels nikkede skuffet men overbevist. Nu fulgte et Par meget stille Dage. Alt var rede, og man ventede kun. Det var for alle, som maatte Krigen begynde udenfra.

-Ja den Sidden bukket sagde Konferentsraadinden, nede fra sin Bordende. Den er en Ulidelighed ... Den er det, der gi'er den megen Blegsot.... -Nej, sagde Fru Jürgens, vi Nakskovere Emma, hun løftede Glasset mod Husfruen. Paa Nakskov, Anna, raabte Konferentsraadinden ned til Fru Knudsen: Paa den gamle Tid, Anna. -Ja paa den Tid, sagde Fru Knudsen og nikkede.

Men Isidor sagde rolig: Der er ikke noget at sige, Onkel Nils; vi mødte jo før baade Provsten og Sagføreren, saa alt er rimeligvis bragt i lovformelig Orden. Ja, nikkede Hans, den ældste, alt er, som det skal være, saa der er ikke andre, der har noget at sige her paa Ravnsholt end vi ...

Det var, som hendes Nøgler kom saa langsomt ind i alle Laase, og hun saá ikke Oldfruen, der nikkede fra sit Vindu. Det var kommet som en Angst over hende straks, hun havde sendt Pengene igaar.

De havde altid Øjnene lige paa det samme. Og saa nikkede enten han eller Katinka. Bai snakkede med Bæsterne som en gammel Kavallerist. Der var ikke gaaet en Time, før han begyndte at tale om at "faa no'et i Livet". -Morgenstunden tærer, du, Tik, sagde han. Man maa s'gu ha'e noget at staa imod med.... Katinka kunde virkelig ikke pakke ud nu og hvor skulde de ogsaa sidde?

De sagde "God Morgen" ganske sagte, han nikkede blot uden at vende sig eller tale. Nina aabnede Døren og listede ud, William bag efter men Drengen kunde i sin Befippelse sjælden faa Døren lukket. Saa stod han længe og raslede med Laasen, indtil Faderen rejste sig med et utaalmodigt "Naa" og smækkede den haardt i. Børnene var glade, naar de frelste var naaede ned paa Gaden.

Og han stansede pludselig i sin Gang foran Baronen og sagde: -Hvad si'er Deres Englaendere? Baronen fortalte om de to Gentlemens Raseri og gentog alle de to Skindklaedtes Eder. Og Hans Hojaervaerdighed nikkede stille, staaende midt i Stuen, seende ud for sig, som saa han allerede for sine Ojne alle disse Skarer, der brod frem fra alle Verdensdelens Hjorner: -Ja, sagde han.

Men de blev ved. Han spillede i Sengen som en der har været falden i Isen, han nikkede forkomment, og Tænderne klamrede sammen, Luften gik i hans arbejdende Bryst. Han vædede Læberne med Tungen, de var som brændte eller skamferede. Saa saa saa, tyssede Zacharias, der stod og rørte en sort Grød sammen i en Kovse, saa nu skal det snart lindre.

Det er netop det, han eier min Fortid, Alt, hvad der har nogen Værd i den, og han mener, at det giver ham Ret til mig maaske har han det ogsaa Minna, Minna! hvad er det, du siger! Ak, jeg veed hverken ud eller ind. Veed du ikke, at du tilhører mig og jeg dig! Hun nikkede langsomt, medens hun stirrede ud for sig og kneb Læberne sammen. Og at du elsker mig, veed du ikke ogsaa det?